Bliv klogere på begyndelsen

Tag en efteruddannelse i Første Mosebog på Menighedsfakultetet.

Det er dér, det hele begynder. Med begyndelsen. Og vil du være klogere på den første bog i Bibelen tilbyder Menighedsfakultetets efteruddannelse til efteråret fag, hvor du kan arbejde intensivt med netop Første Mosebog.

Underviserne er professor i Det Gamle Testamente ved Dansk Bibel-Institut Jens Bruun Kofoed og lektor på Menighedsfakultetet Carsten Vang.

Undervisningen på efteruddannelsen er på masterniveau, og der er mulighed for at skrive en eksamensopgave, som bedømmes med ekstern censur.

Om faget skriver Menighedsfakultetet: Første Mosebog er yderst vigtig, fordi resten af Bibelen bygger på den. Her ser vi, at mennesket har en enestående værdi og bestemmelse, og hvorfor menneskelivet ofte går skævt. Bogen viser også, hvordan Gud bruger ufuldkomne og skrøbelige mennesker i sin plan for verden. Gennemgangen vil dels fokusere på centrale kapitler, dels belyse afgørende teologiske temaer i 1 Mos.

Du kan læse mere i den vedhæftede folder og på hjemmesiden: http://teologi.dk/efteruddannelse/

Adgangskrav: En lang eller mellemlang videregående uddannelse (som minimum på niveau med en professionsbachelor).

Det er muligt at følge fagene som fjernstuderende, hvis man ikke har mulighed for at møde op på undervisningsdagene. Man vil i så fald få tilsendt lydfiler i stedet.

Pris: 8.900 kr. pr. fag. Dette inkluderer forplejning i forbindelse med undervisningen. Der er mulighed for en reduceret pris på 7.500 kr., hvis du ikke ønsker at skrive eksamensopgave. Betalingsopkrævning vil blive tilsendt.

Yderligere information: Har du praktiske spørgsmål, kan du kontakte studiekoordinator Brian Hansen på bkh@teologi.dk eller 73561248

Tilmelding: Der er åbent for tilmelding, som begynder i august 2020 og tilmeldingsfrsiten er 1. juli. Tilmeld dig her: teologi.dk/efteruddannelse/

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Sognekirkekonference 24. maj i Kolding. Fokus på håb. For alle med hjerte for folkekirkens muligheder!

Verified by MonsterInsights