99 % ved ikke hvad anstændig juleforberedelse er…
Flemming Baatz Kristensen, sognepræst i Sct. Pauls Kirke, skriver: Jeg vil gerne slå et slag for ADVENT.
Jeg er ved at læse en tankevækkende lille bog om advent og jul skrevet af rektor Børge Haahr Andersen med titlen Om vagabonder, hyrder og engle. Han påstår ”at 99 % af den danske befolkning har glemt en anstændig juleforberedelse … og måske er du – og jeg – en del af flertallet… Måske sidder vi i det forkerte tog, og tiden er kommet til at skifte tog og skifte retning.” Han undskylder, at han måske fornærmer os, men hånden på hjertet: har han ikke en pointe?! Lad os tænke over det.
Vi skal leve adventsliv i coronadecember i år. Vi er begrænset og må hele tiden tænke os om. Men begrænsning er også en mulighed! En chance for at gøre det på en anden måde. Ringe, besøge eller tage imod besøg på en forsvarlig måde eller sende mails, der bakker op og varmer.
Hør også Flemming Baatz Kristensen i P1-programmet Pilgrim – på rejse i troens univers, hvor han samtaler med Anders Laugesen.
Modkultur til juletravlheden
December stresser os. Hvad med at standse op og agere noget modkultur. F.eks. ved at vælge stilheden og roen til. Vælge tider på dagen hvor vi bevidst bliver stille og tænker efter. Tænd et lys, læs noget godt, tænk efter…
At kunne vente
Vi er vant til at få tingene hurtigt ved kasse 1, men i tilegnelsen julens kerne er der ventetider og forberedelsestider. I adventsperioden skal sindet gøres klar til at fejre det særlige, at den usynlige Gud blev synlig som menneske og hedder Jesus. Advent skal forberede vores inderste og vore tanker til jul. Den violette adventsfarve skiller sig ud. Den signalerer: wake up call, forberedelse, refleksion, alvor, omvendelse, bod. Uden den mangler noget meget væsentligt i julen.
Glædes-faste i december
Adventstiden er en tid til faste. Den kaldes den korte faste, fordi fastetidens faste op mod påske er dobbelt så lang. Den kaldes også glædesfasten, fordi advent og jul er så fyldt af glæde. Det er ikke let at faste i advent, men vi kan jo gøre det indimellem og vi behøver jo heller ikke at deltage i alle julefrokosterne og i år er der jo færre af dem, så glædes-fasten har en større chance i år.
Få snakket ud!
Glæder vi os til jul, eller er der noget der gnaver? En sorg, der overskygger? Et sår, der er gået betændelse i. En følelse af skam. En dårlig samvittighed på grund af en skyld som virkelig er min? Sådanne forhold har vi svært ved at møde julen med.
Hvad med at finde en, du stoler på og har tillid og kan vende tingene med? En rolig samtale i fortrolighed. Vi skal ikke gå alene med tingene, men dele det med en anden.
En sådan samtale kan klare noget op, kan give os noget vi ikke selv kan klare, ja og bare det at dele det med en. Julens kerne er vigtig som hjælp, når skammen fylder hos os. Og hvis det er skyld, der nager, er det befriende at bekende den for et menneske og for Gud og få det tilgivet, altså skrifte.
På den måde kan vi møde julen gennem advent. Det gælder om at vi møder julen renset. Du kan altid henvende dig til en af kirkens præster. Det er din ret, når du bor i vort sogn eller på anden måde er knyttet til vores kirke.
Fire søndage i advent – én for én …
Husk adventssøndagene, én for én drejer de sig om Jesus, der er i færd med at komme. Sådan er det altid med ham, men i adventstiden sætter vi særligt stregen dér. Vi zoomer ind på den side ved ham: Han kommer.
Hans kommer nu og går ind hos os. Gennem sit ord og sine sakramenter, ved gudstjenesten, og når han i ugens løb berører os. Det mødte vi særligt første søndag i advent.
Han kommer i fremtiden synligt og herligt. Dagen rykker tættere på. Fremtiden rykker frem. Han kan komme synligt når som helst. Det skal gerne leve i os som en glad og rolig forventning, mens vi holder os vågne og har ham som pejlemærke og orienteringspunkt.
Tredje og fjerde søndag i advent møder vi Johannes Døber, som skal hjælpe os med at blive klar til jul.
Hvem af os kan ikke i denne tid komme i tvivl om, hvad der holder. December er også depressionens tid. Ind under jul mærker vi vores sorg og sår. Her hjælper Johannes os særligt den tredje søndag i advent.
Og advent slutter med den fjerde søndag i advent. Den handler om at blive ydmyg på den gode og sunde måde, så vi afstår fra selv at være i centrum og i stedet øver os i at bringe Jesus i centrum og cirkle omkring ham! Og det kan vi roligt gøre, for han bringer os i centrum! Men vi ser det kun, når vi ydmygt ser hen mod ham. Og det går ikke ud over de andre, for kommer han i centrum, vil det altid få os til at se andre på en særlig og god måde…
Er du nysgerrig på kirkeåret har Flemming Baatz Kristensen skrevet profilhæftet Kirkeåret- en rytme for troen udgivet af Bibelselskabet. I hæftet giver han en kort introduktion til kirkeårets mange hemmeligheder. Han forklarer om dets tilblivelse og opbygning og viser samtidig, at kirkeåret har potentiale til at skabe en rytme for troen