Adventsretræte 2014

Adventstiden nærmer sig, og Agape tilbyder igen i år en TimeOut – Adventsretræte med mulighed for at få fokus på Jesu komme.

Advents- og juletiden er for mange en hektisk og stresset tid. Den kommercielle jul vil invadere vores tanker og hjerter. Adventsretræten er en enestående mulighed for at gå julen i møde på en mere stille måde og få flyttet fokus til det vidunderlige evangelium om Jesu komme. Vi vil koncentrere vores opmærksomhed omkring de tre symboler krybben, korset og ringen.

Retræteledere: Carsten Dalsgaard Hansen og Ingolf Henoch Pedersen

Læs mere om Agapes adventsretræte her.

Retræte er fredens og stilhedens rum

Mange lider i dag under alt for mange aktiviteter, alt for mange krav, alt for mange informationer, alt for meget af alting. Retræten er et velsignet fredens og stilhedens rum helt uden krav af nogen art.
Her kan du erfare Guds berøring og høre Gud hviske i dit øre. Her kan du opleve at blive set af Ham, som vender sit ansigt mod os og viser os nåde for Jesu Kristi skyld.

Vi tager på rejser for at opleve fremmede himmelstrøg. Retræten er en anderledes rejse. En rejse indad. Ind i stilheden. Ind i Guds nærhed.
På retræten kan du pleje den vigtigste relation i dit liv: troens relation til Gud.

Agapes TimeOut retræter består af en serie på 4-5 retræter, som følger kirkeårets rytme og knytter sig til de store kirkelige højtider.

For at opnå mest mulig stilhed for den enkelte foregår retræterne uden indbyrdes samtale fra introduktionen den første dag til afslutningen den sidste dag.

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Verified by MonsterInsights