Prider popper op flere og flere steder. Altså parader hvor mennesker i samlet flok promoverer LGBT+ ideologi med regnbueflag og diverse events.
Mange virksomheder, kommuner og institutioner bakker op – og hvorfor egentlig ikke? Er priderne ikke blot en støtte til ligeværd og seksuelle minoriteters rettigheder. Nej, prider er faktisk mere end det – og her er 7 gode grunde til at sige venligt nej tak til at gå med.
1. Frontalsammenstød
Hvis jeg deltog i en pride, ville jeg ikke blot vise tolerance over for andre mennesker, jeg ville legitimere og støtte en normkritisk ideologi, jeg ikke er enig i. Den normkritiske ideologi ønsker at udfordre alle kendte normer, når det gælder køn, seksualitet, ægteskab og familieliv. Priden repræsenterer derfor en ideologi, der er et frontalsammenstød med min egen overbevisning. Derfor ønsker jeg ikke at gå med.
2. Grænseløs seksuel mangfoldighed
Priden handler ikke blot om mangfoldighed og plads til alle. Den handler om seksuel mangfoldighed. Det budskab har været knyttet til regnbueflaget lige siden, man kippede med det første gang i San Fransisco i 1978.
Priden forkynder et budskab om en fri og flydende seksualitet, hvor intet er bedre, intet mere holdbart eller børnevenligt end andet. Om du er hetero-, bi-, poly-, trans- eller panseksuel eller har én af utallige kønsidentiterer, gør ingen forskel. Under regnbueflaget er forskellen på norm og undtagelse ophævet.
3. Minoriteternes dominans
De normkritiske interesseorganisationer, som LGBT+ Danmark og Sex & Samfund, har med få medlemmer meget stor indflydelse på lovgivning og på skolernes seksualundervisning. De arbejder målrettet på, at deres normkritiske dagsorden med flydende køn og flydende seksualitet skal være gældende overalt fra børnehaver over skoler til uddannelsesinstitutioner. Minoriteterne vil sætte dagsordenen for hele samfundet. Prideparaderne er med til at give dem opbakning til denne dagsorden.
4. Pres mod børn
Den normkritiske ideologi bidrager aktivt til, at voksnes problemstillinger med køn, seksualitet og samliv bliver presset ned over pædagogik og undervisning i børnehaver og skoler. I uge 6 har Sex & Samfund f.eks. fat i 2/3 af alle elever i folkeskolen. Sex & Samfund har en erklæret normkritisk dagsorden, og børnene bliver mødt med den uden forældrenes accept. I de ældre klasser og på ungdomsuddannelser tilbyder Sex & Samfund og AIDS-Fondet i samarbejde med nogle kommuner besøg af Normstormene (!) Alt sammen med tocifrede milliontilskud fra staten.
Sunde normer bliver problematiseret og overlader børn til usikkerhed, forvirring og grænseløshed.
5. Underkendelse af biologi og familieskab
I den normkritiske ideologi bliver det betragtet som positivt, at man bevidst planlægger at få børn, som ikke vokser op med deres biologiske far eller mor. Det sker f.eks. i regnbuefamilier med to kvinder eller to mænd. Den voksnes ”ret” til et barn fratager barnet retten til så vidt muligt at kende sine biologiske forældre. En ret som ellers er specifikt nævnt i FN’s børnekonvention.
6. Mange køn
Mangfoldighed i Pride-terminologi betyder også mange køn og kønsopfattelser, som er løsrevet fra biologien. Med større accept af, at køn er løsrevet fra biologien bliver børn og unge påtvunget et krævende og potentielt destruktivt livsprojekt: Er jeg i virkeligheden en dreng – eller en pige eller…?
I den normkritiske ideologi er køn defineret af den enkeltes oplevelse – ikke af biologi. Det er bl.a. derfor, at der er forslag om juridisk kønsskifte for selv små børn.
7. Udfordring af mor-far-barn-relation
Pride-parader-ne er bannerfører for en ideologi, der opløser betydningen af mand og kvinde, far og mor. Relationen mellem børn og forældre har ikke længere nogen særstilling, men er blot en af mange variationer. Det til trods for, at denne relation er væsensforskellig fra alle andre – det er kun én mand og én kvinde, der kan få børn sammen.
Mor-far-barn-relationens unikke betydning baserer sig på biologiske realiteter. Den har været (og er) grundvolden i alle civilisationer gennem alle tider. Det er et samfundseksperiment af uanede dimensioner at opløse denne relation. Et eksperiment, hvor barnet ufrivilligt er tildelt en hovedrolle.
…..
Når alt dette er sagt, er det vigtigt at understrege, at vi, der ikke går med i priderne, ikke fordømmer, frygter eller tager afstand fra dem, vi er uenige med. Tværtimod ønsker vi vores meningsmodstandere og seksuelle minoriteter alt mulig godt. Vi skelner klart mellem ideologier og mennesker.
Vi ønsker at møde alle mennesker med åbenhed, respekt og venlighed.
På tværs af uenighed forsvarer vi helhjertet menneskers ret til at mene og leve helt anderledes end det,
vi mener er rigtigt, sandt og godt. I bund og grund handler det om tolerance.
7 grunde til ikke af gå med i priden er oprindeligt udarbejdet af Øivind Benestad, leder af den norske stiftelse morfarbarn.no
ELN har oversat og bearbejdet papiret til danske forhold. Du kan hente det her:
7 grunde til ikke at gå med i priden
