Begynd samtalen om køn og seksualitet lige her

Konference om køn og seksualitet vil give viden og inspiration til samtale og omsorg. Til hverdagsbrug.

Konferencens formål er at skabe en sund dialog og give oplysning og vejledning til den videre samtale – hjemme, i børne- og ungdomsarbejdet, på job, i familien eller menigheden.

Fyraftenskonferencen løber af stablen hele to steder, så både folk i øst og vest kan deltage.

Tirsdag den 28. februar er det i Herning Bykirke kl. 16.30 til 21.30
Onsdag den 1. marts er det i LM’s missionshus i Nansensgade kl. 16.30 til 21.30

Baggrunden for konferencen er, at rammerne for køn og seksualitet er udfordret og ikke længere bliver oplevet som så enkle og forudsigelige som tidligere. Hvor går grænserne i forhold til køn? Og hvad er sund seksualitet?

I samfundet generelt kan det være svært at få en respektfuld og ligeværdig dialog om samlivsformer, køn og seksualtitet. Det er heller ikke blot nemt i familien og menigheden. Derfor vil konferencen give både viden og praktiske råd til videre samtale.

Program

16.00-16.30 Ankomst
16.30 Hvad er vi optaget/udfordret af?
17.00 Lets talk about sex. Oplæg v. Sara Palmqvist Gaarn-Larsen
Efterfølgende sofasnak med Kristian Andersen.
18.00 Pause
18.45 Sund seksualitet. Oplæg v. Amanda Lagoni
20.15 Pause
20.45 Den svære samtale om køn og seksualitet. v. Jacob Munk
Vi sætter fokus på, hvordan vi møder mennesker med hjertevarme og nærvær uanset deres kønsidentitet eller seksuelle orientering
21.30 Afslutning

Du kan hente programmet og læse mere om foredragsholdere og tilmelding.

Tilmelding og pris

Konferencen koster 150 kr. pr. person / 75 kr. for unge under 26 år.
Tilmelding via familiearbejde.dk senest mandag den 20. februar.
Der serveres kaffe/te/vand, sandwich og frugt.

Arrangører

Konferencen er arrangeret af LM, LMBU, IMU, IM’s familiearbejde, DFS og AdamogEva.dk.
Som anbefalere står ELN, KPI, KFS og ELM.

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Verified by MonsterInsights