Ny bog om køn får med- og modvind af stormstyrke

”En langt bedre vej” provokerer mainstream med sit positive syn på køn og seksualitet.

Jacob Munks nye bog En langt bedre vej – En ny retning for debatten om køn og seksualitet plæderer for en klassisk bibelsk forståelse af køn seksualitet med argumenter, der ikke blot er hentet i Bibelen, men i forskning, litteratur og tænkning. Desuden argumenterer den i sjælden grad for, at kirken skal rumme LGBT personer.

Jacob Munk har skrevet ugens blog – læs den her: Hård hud, makker!

”Formidabel bog om køn, krop og sex”, skrev Carsten Hjort Pedersen fra Kristent Pædagogisk center og gav bogen en uforbeholden anbefaling på Facebook

Anderledes blev bogen modtaget i eksempelvis BT, Radio24/7, Berlingske og Kristeligt Dagblad, hvor bogen enten er blevet anmeldt, eller Jacob Munk har stillet op til interview.

Og her er der ikke megen medvind til forfatteren. Især falder anmeldere og journalister over, at Jacob Munk fastholder, at kristne homoseksuelle bør leve afholdende. Præmissen er øjensynligt, at det kan man da ikke mene i 2019, det kan man kun angribe. Og det gør de så. I stedet for at forholde sig til argumentationen i bogen, falder de over forfatteren: Han er blot 26 år, blev gift for nylig, han har værdier, der er oldemorsagtige etc. etc.

I stedet for at forholde sig til argumentationen i bogen, falder de over forfatteren: Han er blot 26 år, blev gift for nylig, han har værdier, der er oldemorsagtige etc. etc.

Selv tager Jacob Munk stormen forholdsvis roligt. Som han skriver på Facebook i en kommentar til Kristeligt Dagblads anmeldelse:

”I dag anmelder Søren Hermansen min bog i KD, og det er… ikke flatterende. Alligevel er det svært ikke at trække på smilebåndet over hans anmeldelse: Hermansen udfordrer ikke ét af mine argumenter, men går i stedet efter min alder, mine værdier (som han kalder “oldemors-agtige”!) og bogens akademiske stil.

Alderen kan jeg jo ikke gøre så meget ved; og eftersom de værdier, jeg taler for, bliver forsvaret og udlevet af over 100 millioner unge kristne verden over, ser jeg heller ikke, at de pr. definition skulle være oldemors-agtige.

Alderen kan jeg jo ikke gøre så meget ved; og eftersom de værdier, jeg taler for, bliver forsvaret og udlevet af over 100 millioner unge kristne verden over, ser jeg heller ikke, at de pr. definition skulle være oldemors-agtige.

Men hvad der bekymrer mig mest, er det sidste argument: Den akademiske stil. For kun et par uger siden udfordrede jeg den anti-intellektualisme, som trives på kønsdebattens højrefløj. Nu står det klart, at den også findes på venstrefløjen. Hermansen fejer gerne argumenter og peer reviewed forskning til side med egne personlige anekdoter, og det er derfor kun forventeligt at visse af hans påstande er direkte forkerte.

[…] Nå, men jeg glæder mig over, at bogen bliver læst og også til tider kan sætte gang i en seriøs debat.”

Den seriøse debat kan man f.eks. se i religion.dk, hvor Jacob Munk og professor i sexologi Christian Graugaard repræsenterer to fløje i seksualdebatten.

Og til sidst et citat fra Carsten Hjorth Pedersens anmeldelse:

”EN LANGT BEDRE VEJ fremlægger en fundamental anden forståelse af seksualiteten end den, vi møder hos de fleste i dag, hvor sex er som en form for sult, der skal tilfredsstilles. Jacob Munk argumenterer derimod for en forståelse, hvor seksualiteten grundlæggende er af RELATIONEL karakter. Bag ved behovet for sex ligger en dyb længsel efter et livsvarigt kærlighedsforhold til en af det modsatte køn.

Med det udgangspunkt kommer den klassiske kristne seksualetik og forståelse af køn til at stå i et klart og positivt lys.

Bogen tager de svære spørgsmål op, som møder os i dag fx fra mennesker, som står i konkrete problemstillinger med fx homoseksualitet, og bogen er båret af omsorg for disse medmennesker. Samtidig tages der et sagligt og dybtgående opgør med queerteorierne og tankerne om køn som konstruktion, som er blevet så udbredte i disse år.

Jeg giver bogen en varm anbefaling.”

Jacob Munk er stud.theol. på Menighedsfakultetet i Aarhus. Han er desuden projektmedarbejder hos Adam & Eva, og han blogger fast på ELN’s hjemmeside.

En langt bedre vej er udgivet på Credo. Den koster 250 kr. og kan købes i boghandelen eller på lohse.dk

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Verified by MonsterInsights