Det, vi mødte i DRs nytårsgudstjeneste fra Christians Kirke, var en karikatur på en gudstjeneste, var et misbrug af kirkens rum, skriver Søren Krarup i Berlingske.
Søren Krarup, tidligere sognepræst og medlem af Folketinget, har i en kommentar i Berlingske tidenden d. 4. januar en krads, men berettiget, kritik af DRs nytårsgudstjeneste.
Han skriver:
Hvad er en nytårsgudstjeneste?
Det er at høre det glædelige budskab ved nytåret, hvor uvished om fremtiden kan gribe et menneske og skabe angst og ængstelse for det nye år, der nu begynder, og hensætte enhver i tvivl og fortvivlelse. Da har enhver af os et særligt behov for at høre det glædelige budskab om Guds søn, der blev menneske for at rive det ængstede menneske, dvs. mig, ud af angsten og usikkerheden og sætte mig i stand til at gå ind i det nye år med mod og frimodighed.
Biskop Skov-Jakobsen, der skulle holde prædiken, benyttede i stedet lejligheden til at fremkomme med en række humanitære banaliteter, der først og fremmest skulle dokumentere, at kirken er lige så rar og tom og intetsigende som en ønskekoncert.
Jesus – han var et rart menneske, der var optaget af at være ven med alle og passe godt på verden. Var han Guds søn og vor frelser? Nej, Jesus er et idealistisk-humanitært program, der skal skabe fred og fællesskab, idet »han havde mange farver på paletten«.
Ikke antydning af kristendom hos denne biskop. Vidnesbyrdet om en folkekirke i frit fald.
På denne baggrund giver det næsten sig selv, at forestillingen i Christians Kirke sluttede med optræden af en muslimsk imam, en buddhist og den jødiske overrabbiner. Det var næsten som illustrationen af nytårsgudstjenestens forræderi af evangelisk-luthersk kristendom. Når evangeliet er sat på porten, trænger naturligvis alskens religiøsitet ind i kirken. Der er ingen grænser. Alt er blevet tomt og ligegyldigt.
Læs hele kommentaren her.
