Der er taget udgangspunkt i dokumentet om indsamlingsetiske retningslinjer (anden del (B)), jf. http://www.isobro.dk/fileadmin/filer/Etik/retningslinierdelb.pdf , som omhandler emner, som medlemmerne af ISOBRO selv forpligter sig til at opstille retningslinjer for.
1. Respekt for bidragyders integritet og handlefrihed – den glade giver
- Evangelisk Luthersk Netværk får primært sine indtægter fra personligt medlemskab og forpligter sig på ikke at tegne medlemmer under 18 år. Ligeledes kan man ikke blive fastgiver til ELN, hvis man er under 18 år. Personer under 18 år kan godt modtage nyhedsmails fra ELN
- Ved brug af eksterne fundraisere, skal der fremvises eller udarbejdes et sæt etiske retningslinjer for, hvordan ELNs medlemmer eller andre kontaktes, så enhver henvendelse sker med respekt for den enkelte.
2. Offentlighed og åbenhed om formål, ledelse og økonomi – den åbne dørs princip
- Målsætning for ELN fremgår af ELNs vedtægter og visionsplaner, der formulerer de strategier, som vi vil tage i anvendelse for at opfylde målsætningen. Her bliver det også beskrevet, hvordan ELN vil udføre sit virke, så vi får mest mulig værdi for hver anvendt krone inden for vores formål og de valgte aktiviteter.
- ELNs organisationsdiagram er tilgængelig på ELNs hjemmeside
- Når frivillige yder en arbejdsindsats for ELN, så er det ulønnet, men der gives kørselsgodtgørelse til transport ved de faste udvalgs møder.
- ELNs årsregnskab lægges ud på ELNs hjemmeside
3. Troværdighed vedrørende formål, indsamling og brug af indsamlede midler – den redelige kommunikation.
- Der er udarbejdet en instruks for administrationsudgifter, fx repræsentation, brug af betalingskort, kørsels- og rejseaktivitet eller lignende i samarbejde mellem Landsledelsens økonomiansvarlige, kasserer og revisor. Landsledelsens medlemmer gøres bekendt med instruksen ved indtrædelse i landsledelsen og ansatte ved ansættelse.
- Landsledelsen formulerer kriterier for løn og personale politik.
- Landsledelsens økonomi-ansvarlige, kassereren og revisor er i fællesskab ansvarlig for en hensigtsmæssig placering af ELNs formue.
Hent retningslinjerne her: Indsamlingsetiske retningslinjer 2020