ELN Norge holdt konference

Evangelisk Luthersk Netværk i Norge har afholdt en international konference i Oslo med temaet ”Vær frimodig og stærk”

ELN Norge blev stiftet i 2012 på initiativ af en række kirkelige organisationer og består i dag af både organisationer og kirker. Formålet med netværket er at samles på en platform af tillid til bibelen som Guds åbenbarede og pålidelige ord til os, under forpligtelse af alt den fastholder om kristen tro og kristent liv. ELN Norge

Konferencen var international, idet der var var foredragsholdere fra både USA (Steven Paulsen, professor ved luthersk præsteseminar i Minnisota), Etiopien (repræsentant fra Mekane Jesu kirke) og deltagere fra de skandinaviske lande (Sverige, Finland og Danmark). Foredrag og samtaler viste tydeligt, at man rundt om i den vestlige verden har de samme de udfordringer, som vi står overfor i dansk kirkelig sammenhæng, nemlig sekularisering, liberal teologi og ændring af ægteskabsforståelsen i forbindelse med vielse/velsignelse af to personer af samme køn. Men det også klart at der fra kirkerne i syd udgår en stadig større kraft og frimodighed i forkyndelsen af evangeliet og kirkevækst.

Undgå marginalisering og fragmentering

Formand for ELN Norge, Rolf Kjøde, der for nylig deltog i ELNs kirkefest i Randers, gav et indblik i situationen i den norske kirke og advarede mod at man blev marginaliseret og fragmenteret. ELN skulle gerne være et sted, hvor man kunne undgå dette ved at stå sammen i kampen for bibelens budskab og løfte Guds gode velsignelse frem og pege på Hans frelsesvej om synd og nåde.

”ELN er ikke ude på at trække nogen ud af deres sammenhæng. Men at danne en ramme og et fællesskab, der kan give hinanden opmuntring, tilskyndelse og støtte, til at man kan virke i sin egen sammenhæng.” Det har naturligvis betydning for den enkelte og for menighederne, men det er også vigtigt i forhold til at påvirke udviklingen i samfundet. Jo mere fragmenteret de kristne bliver, jo mindre tyngde har man til at påvirke kirken og samfundet på. Der er grund til at insistere på at klassisk evangelisk luthersk tro hører til centrum i kirken og ikke finde os i at blive marginaliseret.

Udfordringer for den lutherske kirke i USA

Professor Steven Paulsen gav på konferencen en situationsbeskrivelse fra den lutherske kirke (ELCA). ELCA blev formet for 25 år siden som en sammenslutning af kirker med rødder i de skandinaviske lande og enkelte tyske. Der blev etableret økumeniske aftaler med andre typer af protestantiske kirke og lagt vægt på mission uden kolonitidens overherredømme. Formålet var i sin tid at skabe enhed, men desværre har ELCA har været årsag til det modsatte, nemlig splittelse. Det skyldes primært en centralisering af magten hos biskopper og senere en åbenhed overfor homoseksuelle ægteskaber.

Det har betydet, at der blev oprettet flere udbrydergrupper i protest mod udviklingen i ELCA, hvoraf den største (LCMC) i dag har cirka 800 menigheder. Der er dog også grupper, som fortsætte kampen internt i ELCA.

Steven Paulsen opfordrede til at vi i Skandinavien har eller opretter gode forbindelser til de kirker og menigheder i andre lande, som står i de samme udfordringer som vi selv gør. Samtidig var det vigtigt at vi gav hinanden frihed: enten til bryde ud af den etablerede kirke eller blive og forsøge at ændre den indefra. Sidst men ikke mindst lød opfordringen til at være med til at præge samfundsudviklingen i forhold til synet på ægteskab og familieliv. Det sker bedst ved at kristne offentligt taler om ægteskabets betydning ved at flytte fokus over til barnets rettigheder.

 

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Sognekirkekonference 24. maj i Kolding. Fokus på håb. For alle med hjerte for folkekirkens muligheder!

Verified by MonsterInsights