Dåb til tiden

Vi har udsigt til at skulle være folkekirke i en befolkning med stadig færre døbte. I Evangelisk Luthersk Netværk opfordrer vi til, at vi ikke bare klør os i skægget og synger klagesange

Formand for Evangelisk Luthersk Netværk, sognepræst Henrik Højlund har i en kronik i Kristeligt Dagblad torsdag d. 15. september sat fokus på, hvad vi kan og bør gøre i forhold til det faldende dåbstal. Vi bringer her uddrag af kronikken, der kan læses i sin helhed her.

“Jævnligt melder der sig i disse år en mærkbar uro over folkekirkens faldende dåbstal i stort set alle kredse af folkekirken. Fra minister til menigt medlem af folkekirken.

Evangelisk Luthersk Netværk (ELN) deler denne uro. Det var tema på vores årlige repræsentantskabsmøde, og følgende er en opsamling af tanker fra foredrag og drøftelse, samt et udspil til, hvad der helt konkret kan gøres. Alt sammen videregivet til inspiration til hvem som helst, der deler uroen og gerne vil gøre noget ved det.

Den almindelige uro og bekymring over dåbssituationen i folkekirken afføder jævnligt forestillinger og forslag, som efter ELN’s mening ikke fremmer, men tværtimod hæmmer muligheden for at vende situationen. Når der f.eks. fremlægges forslag, som har til hensigt at gøre tærskelen til dåb så lav som mulig, så vil det med al sandsynlighed have den modsatte effekt. Folk forstår, at det er en ”vare”, som er så billig, at den ikke er værd at investere i. Eller når dåbsprocenter” gøres til et spørgsmål om ”Folkekirkens stilling i samfundet” og om fremtidens kirkeskattegrundlag, så er det så langt fra dåbens sande mening, at motivationen for at gøre noget ved det hurtigt vil fordampe.

Gør dåbens værdi tydelig

ELN tror på, at en tydeliggørelse af dåbens værdi, og det vil i virkeligheden også sige: kristendommens værdi, er det, der på den lange bane vil give det bedste dåbstal, både kvantitativt og kvalitativt.

Derfor tror vi også på effekten af en langt stærkere tydeliggørelse af sammenhængen mellem dåb og tro. Kristendommens værdi er livslang i form af troens livslange gudsrelation.

I lyset af næste års reformationsjubilæum er det værd at reflektere lidt over det forhold, at reformatorernes virkelighed var en kirke, der døbte alt og alle – navnlig børn – og alle reformatorerne var enige om, at det var et kæmpe problem, at denne dåbspraksis havde glemt, at dåben skulle forvaltes med henblik på at kalde troen frem og styrke troen. De var oppe mod en nærmest ”magisk” forståelse af dåben i både folketroen og i den toneangivende teologi; dåben virkede, bare den var udført efter bogen (”ex opera operato”).

I ELN vender vi tommelfingeren op for de initiativer i storbyer med drastisk faldende dåbstal, der går ud på at nå frem til alle borgere med tilbuddet om dåb. Når præster f.eks. tager på sig at ringe på døren hos nyfødte borgeres forældre med tilbuddet om dåb, så er vi med i heppekoret. Og så tror vi, at tilbuddet skal ledsages af initiativer, der knytter barnet og forældrene til kirken og menighedens trospraksis.

Dåbsoplæring nødvendig

Man kan tydeliggøre det i en forudgående dåbssamtale, men endnu bedre kan det blive, hvis der sættes handling bag ordene.

Igen kan det være nyttigt at reflektere lidt over reformationen. Luthers Lille Katekismus handlede om dåbsoplæring. Luther prioriterede hjemmene som dåbsoplæringens primære sted. Det kan vi godt tage ved lære af og gøre vores yderste for at facilitere forældres mulighed for at opdrage deres børn i troen. Det sker selvsagt ved de mange tiltag rundt om i folkekirken for børn, i form af babysalmesang, søndagsskole, korte hverdagsgudstjenester for børn og forældre inkl. spisning, minikonfirmander osv.

Men endnu mere kan gøres omkring selve dåbstidspunktet.

Der har gennem årene med jævne mellemrum været luftet tanker om en form for ”dåbs-forældrekatekumenat”. Således har f.eks. Hans Raun Iversen og Theodor Jørgensen flere gange slået til lyd for det. Ligesom der nu er et tilbud i alle sogne om undervisning af minikonfirmander, kunne man også forestille sig at der i ethvert sogn var et tilbud om undervisning af dåbsforældre.”

Der skal handling til

Dernæst fortæller Henrik Højlund om konkrete erfaringer fra sine egne sogne og slutter

“Reformatorerne rev sig i håret og kløede sig i skægget over manglen på sammenhæng mellem dåb og tro. Brorson gjorde det som bekendt også, når han sang: ”Af døbte vrimler stad og land, men hvor er troens brand”. Og vi gør det i dag, endog med en dramatisk udsigt til at skulle være folkekirke i et folk med stadig færre døbte. I Evangelisk Luthersk Netværk opfordrer vi til, at vi ikke bare klør os i skægget og synger klagesange, men at vi handler med alt det, vi kan handle med. Og ikke til laveste pris.”

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Sognekirkekonference 24. maj i Kolding. Fokus på håb. For alle med hjerte for folkekirkens muligheder!

Verified by MonsterInsights