En overnatning hos kæresten er flere steder blevet normalen i de kristne ungdomskredse. Det er nemt, det er praktisk – og det udfordrer lysten. Ikke kun hos os selv, men også hos vennepar og de yngre omkring os. Ønsker vi det?
Det er fredag. Endelig. Simone sætter sig i toget mod Hovedbanegården. Fem dage er gået, siden hun sidst så Jakob. De har været kærester siden højskolen, men bor nu i hver deres studieby.
Egentlig har Simone altid ment, at dét at sove under samme tag hører ægteskabet til. I hvert fald når der ikke er andre til stede.
Det samme gør hendes forældre. De undrende blikke er ikke til at tage fejl af, da hun første gang fortæller, at hun har overnattet i Jakobs lejlighed – kun de to.
Men hvad. De få dage i måneden, hvor hun er hos Jakob i København, kan vel være en undtagelse? De bor jo ikke sammen. De besøger bare hinanden. De sover på hver deres værelse – præcis som mange af deres venner i ungdomsforeningen også gør det.
Lysten efter hinanden mærker de. Naturligvis. Men de har kontrollen.
Tillokkende og mystisk
Jeg kender følelsen af kontrol. Og jeg kender følelsen af lyst. Lysten er udfordrende. Den er tillokkende, mystisk og dragende. Og den kan være vanskelig at styre.
Noget, vi til gengæld med sikkerhed kan styre, er rammerne. Rammer, der kan hjælpe på vej. Rammer, der ikke skaber muligheder, men som i stedet sætter begrænsninger.
Begrænsninger er ikke moderne i 2023. Men de er sunde. Sunde for den, der har et mål, der står højere end egne lyster.
Hvorfor?
Skal man nå et mål, må man sætte rammer. Det ved sportsudøveren, der med en disciplineret kostplan og timevis på træningsbanen jagter målet.
Bibelen giver os et mål. Et mål om at holde den seksuelle nydelse indenfor de trygge rammer, som Gud har sat op i ægteskabet.
Det kan synes urimeligt, ligegyldigt og unaturligt. Men Gud vil det anderledes. Han vil, at vi skal værne om den unikke gave, som han har givet os som mand og kvinde.
Vi forstår ikke altid hvorfor. Men ønsker vi at give Gud pladsen som gud i vores liv, må vi handle på det. Vi må opsætte rammer, som kan hjælpe os i mål. For vores egen, for vores partners og for vores omgangskreds’ skyld.
Et tomt værelse
For os blev løsningen en nøgle til et nærliggende hus hos et ældre par fra missionshuset. Børnene var flyttet hjemmefra og et værelse stod tomt. Et værelse, som vi i weekenden skiftevis kunne overnatte på.
Jeg ved ikke, om det er løsningen for jer. Men jeg ved, at vi som kristne har et ansvar. At ikke mindst os, der er et stykke oppe i 20’erne må vise vejen for vores søskende og for de yngste i ungdomsforeningen – og for hinanden.
At den gamle agenda om først at sove under samme tag på bryllupsnatten ganske vist kan synes støvet, men at den rummer en sandhed. En sandhed, der er med til fastholde og hjælpe mod målet.
Sæt dig ned
Det er ikke nemt. Det kræver konkrete valg og aktiv handling. Det kan synes unødvendigt og upraktisk.
For det er lettere at sove under samme tag – og det er ikke forkert.
Et lånt værelse er måske ikke den rette ramme for jer. Der findes med garanti både smartere og mere praktiske løsninger.
Men jeg håber, at I vil sætte jer ned. Kigge hinanden i øjnene. Snakke om, hvilke rammer der er nødvendige for jer – og hvilke signaler I med de rammer sender til dem, I er sat omkring.
Vi kan hjælpe os selv – og vi kan hjælpe hinanden.
God snakkelyst og kom godt i mål 😊
