Der har lige været præsidentvalg i USA, og sandelig om det ikke blev til en ny embedsperiode for den kontroversielle Donald Trump. Jeg ved, at mange af mine trosfæller i USA (og også nogle her i Danmark) er ganske begejstrede over resultatet og udsigten til en ny Trump-administration. Det er bestemt ikke en begejstring, jeg deler, og sådan kan vi jo være så forskellige. Det jeg føler mest lige nu, som borger på det europæiske kontinent, er ængstelighed over, hvad der ligner en mere og mere usikker verdensorden. Den ængstelighed havde jeg også før valget, men den er ikke blevet mindre nu.
Jeg er ikke ude efter at skabe debat for eller imod en bestemt politiker, men i stedet at minde om, at hvis der er andre end mig, der mærker ængsteligheden vokse i disse år, så er det vigtigt, at vi som kristne bevarer perspektivet. Her tænker jeg på det perspektiv, vi synger om i Ronald Fangens fantastiske salme:
”Guds menighed er jordens største under!
Mens verdens skikkelse i hast forgår,
er Kristus i al evighed den samme,
og fast hans rige på sin klippe står.
Mens verdensriger kommer og forsvinder,
går kirken mod fuldkommenhedens vår.”
(DDS nr. 345)
Ronald Fangen var en norsk journalist, digter og litteraturkritiker, der i 1930’erne blev grebet af den kristelige Oxfordbevægelse. Da Nazityskland besatte Norge, var Fangen den første norske digter, som blev fængslet af nazisterne for sin modstand. I 1942, midt i krigens mørkeste tid, skrev han så sin berømte salme, hvor han løfter blikket fra en usikker verden og finder sin glæde i kirkens sejrrige gang mod evigheden.
Ikke at Fangen dermed blev apatisk overfor vores verden eller ligeglad med nazismens ondskab. Nej, for Fangen var netop dét at have Guds riges perspektiv på verden en afgørende forudsætning for at engagere sig frimodigt i verden!
Mit anliggende er ikke at sammenligne Rusland med Nazityskland, Trump med Hitler eller Mette Frederiksen med Stalin. Den slags sammenligninger er sjældent gavnlige. Men det, jeg vil, er at minde os om altid at bevare Guds riges perspektiv, uanset hvad der sker i vores verden.
Guds rige var den vigtigste sag i 476, da Rom smuldrede, i 1453, da Konstantinopel faldt, og i 1942, hvor truslen fra nazismen fyldte hele horisonten. Uanset hvilke verdensriger, der kommer og forsvinder, så består Guds rige, og uanset hvad, der ellers kan fylde horisonten, så er det kun sidehistorier til den Store Historie om Guds fantastiske frelsesplan.
Photo by Brad Dodson on Unsplash
Tak Andreas, godt at blive mindet om