Verdenshistoriens mest forudsigelige blogindlæg

I, som har fundet bibelglæden, skylder simpelthen fællesskabet at være gode forbilleder. I som har børn, inklusiv voksne børn, skylder dem det samme. Danmark har brug for en ny bibelvækkelse.

Jeg har siddet og tænkt over, hvilket pirrende og provokerende emne jeg skulle skrive om i denne omgang. Et blogindlæg må gerne have lidt bid eller i det mindste være nytænkende. At en blogger fra Evangelisk Luthersk Netværk skriver om bibellæsning er derimod mildest talt forudsigeligt. Ikke desto mindre; here goes:

Undervurdering

En morsomhed, som jeg ikke kender ophavet til, lyder nogenlunde: ”Hvis en person fra 1950’erne kunne rejse frem til nutiden, hvad ville så være det sværeste at forklare?

Svar: At jeg har et apparat i min lomme, som er i stand til at finde stort set al information og sætte mig i forbindelse med mennesker fra hele verden, men at jeg bruger den til at se billeder af katte og diskutere med fremmede.”

Noget lignende kunne man sige om Bibelen. Hvordan forklarer jeg, at jeg har en bog, som indeholder sandheden om hele verden, som fortæller mig, hvem jeg er, og hvem Gud er, som Gud taler til mig igennem – og jeg bruger den til…

Ja, hvad bruger vi den egentligt til? Jeg arbejder med unge voksne, og oplever mest af alt, at Bibelen fungerer som en katalysator for dårlig samvittighed. Det gælder såmænd nok også i andre aldersgrupper. Der er ikke for alvor nogen forventning til Bibelen, i stedet er den dybt undervurderet.

Har du prøvet at genstarte?

Når telefonen eller et andet elektronisk apparat er gået i hårdknude, så kan det ofte løses ved at genstarte. Jeg foreslår, vi gør det samme med vores forhold til Bibelen, hvis vores forhold er som oven for beskrevet.

Glem alt om løftede pegefingre og læg dine skuffelser bag dig. I stedet for at love dig selv og Gud for 119. gang, at nu bliver det anderledes, så stop op og træk vejret.

Tænk igennem, hvorfor bibellæsning er en god idé, tal med nogen om det og bed Helligånden forvandle din modvilje til glæde.

Et træk ved mine forældres generation, som jeg ofte er blevet opmuntret (og udfordret!) af, er den disciplin, som kendetegner deres forhold til bibellæsning. Der er ligefrem en begejstring for og glæde forbundet med Bibelen, som unge har brug for at blive smittet af.

Det er ikke kommet af sig selv. Det kræver træning. Og bøn. Og så kræver det måske en kristen bror eller søster, som vi kan læse sammen med. Når Jesus har skabt os til fællesskab og gør det ret tydeligt, at vi har brug for hinanden, hvorfor skulle det så ikke gøre sig gældende for bibellæsningen?

I, som har fundet bibelglæden, skylder simpelthen fællesskabet at være gode forbilleder. I som har børn, inklusiv voksne børn, skylder dem det samme. Jeg tror, at Danmark har brug for en ny bibelvækkelse, hvor kristne længes efter at studere Guds ord. At kristne får en fornyet tillid til Bibelen. Simpelthen fordi der er liv at finde der, og fordi Gud nok taler til os gennem naturen, mennesker, intuition, musik og meget andet, men intet sted taler han så tydeligt som i sit ord.