En anden kristen havde valgt at leve anderledes end mig med sin økonomi. Det udfordrede mig. Det kom ikke som en verbal udfordring men alene ved, at han havde valgt at leve anderledes end mig. Udfordringen kunne også være kommet ved lidt eftertanke over fordelingen af verdens ressourcer, hvor jeg sammen med de fleste andre danskere jo hører til de privilegerede. Samtidig taler Jesus jo en hel del om, at rigdom kan bedrage os, så udfordringen bliver: Hvordan lever jeg kristent sund med velstand?
Jeg er selv indtil videre landet på tre pejlemærker fra Paulus’ første brev til Timotheus. Der er sikkert flere, men her er mine forslag:
Taknemmelighed er det første pejlemærke. Når vi siger tak, husker vi, at der er en giver. Ja, når vi siger tak kan det ligefrem ske, at giverens opmærksomhed og omsorg næsten bliver mere værdifuld for os end selve gaven. Rigtig mange ting finder sin rette plads i vores liv, når vi takker for det – også velstanden. Paulus skriver derfor: ”Alt, hvad Gud har skabt, er godt og skal ikke forkastes, når man tager imod det med tak.” Det første aspekt ved et sundt forhold til velstand er derfor taknemmelighed.
Gavmildhed er det andet pejlemærke. Gud er gavmild, og han ønsker tilsyneladende at vise sin gavmildhed mod andre gennem os. Der er ikke nogen fast opskrift for, hvordan gavmildhed kommer til udtryk, men generøsitet blandt Guds børn afspejler vores far i himlen. Det handler ikke kun om penge, men også om tid, opmærksomhed og at lade andre have glæde og fordel af goder, som vi har. Til de rige understreger Paulus netop gavmildheden: ”Du skal byde dem at gøre godt og være rige på gode gerninger, at være gavmilde og dele med andre.”
Tillid er det tredje pejlemærke for at leve sundt med velstand. Materiel velstand kan snyde os til en sikkerhed og følelse af kontrol i vores liv, som i virkeligheden er et bedrag. Det kan faktisk blive en afgud, som vi knytter vores tryghed til. Vi kan selvfølgelig sikre os til en vis grad ved en god økonomi – at benægte det er også usandt. Men når det kommer til de store og afgørende ting i livet, rækker selv den bedste økonomi ikke til. Derfor skal vi stole mere på Gud og hans omsorg end på vores stabile økonomi. Dette tredje pejlemærke udtrykker Paulus med ordene: ”Dem, der er rige i den nuværende verden, skal du byde, at de ikke må være overmodige og ikke skal sætte deres håb til usikker rigdom, men til Gud.”
Vi kan ikke sætte os ud over, at vi lever i den velstående del af verden, men vi har som kristne brug for nogle pejlemærker for at leve sundt med velstanden. Her er tre: Taknemmelighed, gavmildhed og tillid.
Image by master1305 on Freepik
HNE skriver: “Vi kan ikke sætte os ud over, at vi lever i den velstående del af verden, men vi har som kristne brug for nogle pejlemærker for at leve sundt med velstanden.”
Er det nu også rigtigt? Vi kan vel, hvis vi vil, sætte os i hvert fald delvist ud over “at vi lever i den velstående del af verden”. Og kaldet til det lyder igen og igen i det Nye Testamente. Også i Første Thimotheusbrev, som HNE henviser til. Bl.a. lyder det i kap. 6 vers 8-10:
“…har vi føde og klæder, skal vi lade os nøje med det. Men de, der vil være rige, falder i fristelse og baghold og henfalder til utallige tåbelige og skadelige tilbøjeligheder, som styrter mennesker i undergang og fortabelse. For kærlighed til penge er roden til alt ondt; drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter.”
HNE vil gerne give pejlemærker til at leve sundt med velstanden. Men for mig virker det til, at Paulus vil advare mod at forsøge netop det! “…har vi føde og klæder, skal vi lade os nøje med det.”
Jeg er helt enig i, at vi skal have tillid, være taknemmelige og være gavmilde. Men netop dette fører vel nærmere til et opgør med velstanden end til pejlemærker for, hvordan man kan leve sundt med den…