Det er sæson for skybrud.
Gud gennemblød mig
Når du tilgiver, gør du det helt.
Ikke manipulerende splittet og delt.
Længe før du har set nogen bedring og bod.
Skyller ud med en knusende kraft, som en brusende flod.
Skybrud af nåde,
guddommelig gåde,
drivende våde
forstår vi, at du er god.
Det kan ske, at jeg gør noget godt.
Men du ved, at mit indre er kynisk og råt.
Og hvis ikke du tilgav, barmhjertige Gud,
var jeg overladt helt til mig selv, når din vrede brød ud.
Skybrud af nåde,
guddommelig gåde,
drivende våde
forstår vi, at du er god.
Jeg må mumle min ydmyge tak,
når du tilgiver, selvom mit liv ligger brak.
Gud, jeg ønsker at leve med døren på klem
til den frugtbare verden som venter, mit rigtige hjem.
Skybrud af nåde,
guddommelig gåde,
drivende våde
forstår vi, at du er god.
