Vi har brug for åndeligt selvstændige mennesker med sans for sund kristendom.
I debatten om magtfordelingen i Folkekirken bliver det ofte fremført, at lægfolket skal være bedre repræsenteret i de ledende organer. Det er et synspunkt jeg deler, men det har en forudsætning, nemlig at lægfolkene har noget at bidrage. Her tænker jeg ikke på juridiske, økonomiske, ledelses- og bygningsmæssige kompetencer, men på det som har med kirkens liv og forkyndelse at gøre.
Før i tiden taltes der jævnligt i dele af kirken om ”det myndige lægfolk”.
Det handlede ikke så meget om repræsentation i diverse stifts- og provstiudvalg, men i langt højere grad om åndeligt selvstændige mennesker med sans for sund kristendom.
Det er på høje tid, at vi finder idealet om det myndige lægfolk frem igen. Måske skal det ikke mere hedde sådan, men bare ”selvstændige kristne”. Men hvad er så en selvstændig kristen? Lad mig komme med nogle bud på det:
Bibelen har autoritet
- Det er først og fremmest mænd og kvinder, som læser i Bibelen på egen hånd og reflekterer over det de læser. Det er bemærkelses hvor mange intelligente og veluddannede kristne, som tilsyneladende ikke læser ret meget i Bibelen. De læser tykke fagbøger i forbindelse med efteruddannelse inden for deres fag og tommetykke romaner i deres ferier, men at læse en lille stump i bibelen i løbet af en dag, har de meget svært ved. Dette forhold er måske den største udfordring for, at vi kan blive en generation af selvstændige kristne.
- Dernæst er selvstændige kristne lidt autonome. De tager ikke de formelle autoriteter alt for alvorligt, hvis der ikke er dækning bag ordene i Bibelen og i deres eget trosliv. Det betyder, at vi som på forskellig måde er præster og ledere i den kristne menighed, kan komme til at opleve de selvstændige kristne, som lidt irriterende. De kræver nemlig af os, at vores udtalelser har bibelsk dækning, og de respekterer os kun, hvis vi selv står inde for det vi siger.
Livet med Gud giver frimodighed
- For det tredje er selvstændige kristne villige til at betale en pris for deres overbevisning. Det kan være en karriere, der sættes på stand by, fordi der er et kald til at være missionær et sted i verden, som ikke tæller positivt på cv’et. Det kan også være en hobby, der må vente lidt, fordi der er opgaver, som skal løses først i menighedens fællesskab. Det kan også være nye initiativer, der koster både tid, penge og måske også popularitet, fordi situationen kræver, at der oprettes en kristen skole, en ny menighed eller et nyt missionsinitiativ. De selvstændige kristne er villige til at betale prisen for deres overbevisning.
- Endelig er selvstændige kristne mennesker for hvem relationen til Gud er dybere end relationen til andre mennesker. De har et indre liv med Gud i bøn, som giver styrke og kraft til deres ydre liv med andre mennesker. Derfor bukker de heller ikke så let under i modgang. Gud selv er deres livs hemmelighed.
Vi har brug for en ny generation af selvstændige kristne. Ikke bare til at gøre en indsats i magtens korridorer i Folkekirken, men overalt i vores samfund, i de forskellige menigheder, i hjemmene og i de personlige relationer.
