Selvfølgelig skal du vaske hænder efter et toiletbesøg. Ikke for at blive elsket, anerkendt eller retfærdig; bare fordi vi bor i den priviligerede del af verden, hvor vi har rindende vand. At lade være ville være en egoistisk attitude uden forståelse for vores givne plads i verden. Selvfølgelig vasker vi hænder!
Selvfølgelig skal du give tiende. Ikke for at blive elsket, anerkendt eller retfærdig for Gud og mennesker; bare fordi vi bor i den priviligerede del af verden, hvor FN’s fattigdomsgrænse er totalt irrelevant. I kærlighed er vi kaldet til gavmildhed. Selvom det kræver mere langsigtede prioriteringer end håndvasken, ville det så ikke også være udtryk for manglende forståelse for vores plads i verden, hvis vi gemte os bag figenbladsargumenter og ikke engang gav tiende? Hvis ikke os, hvem så? Vores gavmildhed må da, i al sin kreativitet, runde mindst 10%. Selvfølgelig!
Der findes mange gode argumenter for at vaske fingre, ligesom der findes masser af teologiske grunde til i gavmildhed at give tiende eller mere. I anledning af pandemier og lignende hiver vi argumenterne og nuancerne frem, men i det daglige behøver vi ikke argumentere for det selvfølgelige. For selvfølgelig vasker sådan nogle ilandsdanskere som os da hænder og giver tiende, det er klart.