Seks udsagn om unge

Her kommer seks udsagn om de unges mangler, som jeg ofte hører i kirken i dag.

Er der hold i udsagnene om de unge – og hvordan ser det lidt større billede ud? Det kan der helt sikkert være delte meninger om. At vi er nødt til at tale om den vanskelige generationskløft mellem de unge og ældre, tror jeg til gengæld mange anerkender.

Det her er mine bud på nogle forklaringer – og dem skal man naturligvis være velkommen til at være mere eller mindre enige i! (Udsagnene er altså ikke nødvendigvis udtryk for min egen holdning, men jeg udtrykker mine egne tanker til det efter hvert udsagn).

Men så kan de måske danne afsæt for en god samtale:

 1. De unge kommer ikke regelmæssigt i kirke
Måske ikke, men det gør de modne heller ikke. Kirkegang bliver generelt nedprioriteret på tværs af aldersgrupper. De modne har måske, ifølge dem selv, nogle bedre grunde til det: De er hængt op, tager i sommerhus og på camping, ser eller passer børn og børnebørn, eller har besøg og er til alverdens fester og fødselsdage. Men hvorfor er det egentlig vigtigst søndag / søndag formiddage? Måske ville det give en god synergi, hvis alle prioriterede kirkegangen højt.

2. De unge læser ikke i Bibelen
Det, tror jeg i store træk, er rigtigt. Men det handler nok, i hvert fald delvist, om den påvirkning og mangel på samme, der kommer fra deres forældres generation i både hjem og menigheder. Har man set, hørt, fået forklaret og positivt oplevet tillid til Bibelen, set tilgivelsen praksis i hverdagen og en levende tro – og at det er blevet prioriteret benhårdt i konkurrence med diverse kirkelig aktivisme, hverdagstravlhed og samfundspåvirkning – så kan et barn ikke undgå at blive påvirket af sine forældres sunde indflydelse. Også selvom barnet måske vælger noget andet, når det selv bliver voksen. Men det handler om, at valget er frit for den enkelte.

3. De unge mangler bibeltroskab
Det mener jeg er rigtigt. Men forklaringen er måske til dels, at de er opdraget med en generation af forældre og ledere, som blev enige om at være uenige i mange helt centrale teologiske spørgsmål, og endte med at anerkende det hele som bibeltroskab. Selvom det dengang og i dag dækker over, ikke bare forskellige, men modstridende syn på Bibelens autoritet og den eksegetiske fremgangsmetode rent læremæssigt. Bibeltroskab står indholdsmæssigt og bibelsynsmæssigt til dags dato udefineret hen, fordi den kamp ikke blev forklaret og forsvaret fra begyndelsen. Er det så mærkeligt, at mange unge mener, at bibeltroskab kan være både det ene og det andet og det tredje?

4. De unge vil ikke tage ansvar
Helt forkert, efter min mening. De unge tager overansvar, og lider under det. De påtager sig blandt andet for meget af de ældres ansvar, fordi de ældre ofte sidder fast i analyser fra en anden tid, og de kan være ret svære at få ørenlyd hos. De unge ved, at de kommer endnu mere på overarbejde i fremtiden, når ansvaret bliver deres, og derfor forsøger de at gøre en mærkbar indsats fra et tidligt stadie, selvom de egentlig ikke altid er klar til det. Jeg tror, mange unge er fremsynede, omstillingsparate og har et mere indgående kendskab til morgendagens udfordringer og løsninger, fordi de lever meget tæt på dem. Derfor gør man klogt i at omgive sig med forskelligartede unge mennesker, lytte til deres råd og erfaringer og tage dem alvorligt i visionsarbejdet. Fremtiden er de unges, og den erkendelse kunne de modne godt tillægge større vægt.

5. De unge har ikke respekt for kirkelig tradition og tilhørsforhold
Det er ikke min erfaring. Jeg tror, at mange kristne unge har stor respekt for den tradition, de kommer fra. Det, de ikke har respekt for, er hykleri, når modne prædiker noget, de ikke selv er et forbillede i, og på den baggrund forlader de unge måske traditionen. Mit råd er: Sæt selv et eksempel, og fortæl de unge gennemsigtigt, sagligt, ærligt og hjerteligt, hvorfor den ene eller anden sag er væsentlig – eller måske bydende nødvendig – i dine øjne. Men lad dem selv vurdere, hvad de vil kæmpe for i den samtid, som er deres at forvalte.Og husk, at de unge også er forskellige og måske ender med at gå i hver sin retning på tværs af generationen, fordi de også kommer til at være uenige i centrale spørgsmål. Var det egentlig ikke dét, den modne generation også selv gjorde, da de var unge, og man startede KFS, MF, DBI og ungdomsforeningerne i missionsforeningerne? En traditions indhold kan godt tages med videre på andre måder i nye generationer, det viser historien. Det er ikke sikkert, at det er klogt at gøre det! Men det er så lidt en anden sag.

6. De unge ledere bør klædes på til samarbejde med folkekirken
Det, tror jeg, er ret misforstået, og det kommer som minimum an på, hvilket slags samarbejde og hvor den unge har sine personlige fristelser.Folkekirkens grundlag er luthersk, men dens praksis er religiøs pluralisme, hvor virkeligheden var en anden for 30-40 år siden. Da diskuterede majoriteten trods alt uenigheder inden for luthersk kristendom (sådan cirka). I folkekirken i dag er al slags lære fuldt ud ligestillet – både ateister, hestehviskere og buddhister. Derfor er folkekirken først og fremmest en missionsmark ligesom resten af Danmark. Teologiske og kirkelige argumentationer, der søger at lægge sig i kølvandet på folkekirkens strømninger, er godt på vej til selv at ende i religiøs pluralisme på sigt. Det minefelt bør man lære de unge at navigere klogt i med integriteten i behold, men det kan lade sig gøre, hvis de unge har en solid udrustning at stå imod med, og bakkes op i at stå fast.

Foto by lookstudio on Freepik.com

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Sognekirkekonference 24. maj i Kolding. Fokus på håb. For alle med hjerte for folkekirkens muligheder!

Verified by MonsterInsights