Rå mængder af energihungrende datacentre ud over verden, big data, algoritmer og bots. Betalte, anonyme aktører der fremstår autentiske, mens de skriver kommentarer, opslag eller anmeldelser finansieret af virksomheder, politiske grupper, terrorgrupper eller stater.
Spredning af disinformation, deepfakes, astroturfing, forvirring.
Meget af dette er allerede virkelighed og styrer vores (ofte modstridende) virkelighedsopfattelser, så det allerede nærmest er umuligt at skelne fakta fra fiktion, sandhed fra løgn.
Hvad skal man egentlig mene, hvis der er så modstridende opfattelser mennesker imellem? Ingen af os kan vel undgå at mene noget, som andre mener er dybt tåbeligt? Er der en ægte sandhed tilbage derude i data-vildmarken? Eller er det nu vi for alvor må sige: Hver sin sandhed?
For kirken er sandhedsbegrebet i høj grad koblet op på to ting: Jesus og Bibelen.
Jesus ønsker at vi skal leve i sandheden, kende sandheden. Det sker ved at kende ham, leve med ham, have tillid til ham, ja, elske ham. Jesus kaldte sig selv for Sandheden (Joh 14,6), og han bad denne bøn til sin himmelske Far for sine disciple: Hellig dem i sandheden (Joh 17,17).
Og så tilføjede han: Dit ord er sandhed.
Lad os beslutte os for, hvilken sandhed vi vil gå med, leve af, i og på.
Vi kan begynde her: Troen på Jesus Kristus som Guds søn og verdens frelser, sådan som han træder frem i Bibelen, Guds ord, den ultimative åbenbaring af Sandheden.
Lad det være os en trøst: I Bibelen er ingen fake news, ingen betalte bots. Her er Guds sande profeter og apostle, mennesker af kød og blod som i Helligåndens kraft formidler et evangelium, som siden Adam og Evas tid har vist sig at kunne føre vi mennesker ud af løgn, død og fortabelse og over i armene på Kristus. Og der er ikke noget bedre sted at være.
Må vi som kristne få kraft og visdom til at fastholde Guds ords sandhed og skønhed – og ja, sværhed! Der står mange svære ting – i en turbulent nutid, fremtid og endetid.
Nutiden og fremtiden er først og fremmest Guds.
