I min og de fleste andre danskeres verden er tiden mellem nytår og påske temmelig travl, – måske lige bortset fra en uges vinterferie. Det er produktionstid, ikke kun af varer på fabrikkerne, men også for os der producerer undervisning, viden, pleje, serviceydelser, tekster, og så meget andet. Den ene uge tager den anden, og et flertal kan sikkert identificere sig med Hartmut Rosas efterhånden noget slidte billede af livet i et hamsterhjul.
Problemet med travlheden er ikke, at den indfinder sig indimellem. Det synes jeg for egen del kun er godt og udfordrende. Som et peak på en fjeldvandring. Problemet er hvis travlheden bliver det plateau, hvor vi lever vores liv. For mig er problemet ikke først og fremmest fysisk, men mentalt. For meget travlhed i for lang tid gør mig nemlig overfladisk. Der bliver ikke plads til længere tankerækker eller til at gå dem efter i sømmene. Der bliver heller ikke tid til at fornemme ting omkring mig, fordi jeg kun overfladisk registrerer vejret, naturen og byen på min hastige vej frem. Og hvad værre er: Overfladiskheden trænger sig ind i mine samtaler med andre mennesker, i mine bønner til Gud og i min fornemmelse af mig selv. Det er for mig travlhedens største udfordring.
… og så blev det faste!
Søndag den 2. marts var fastelavns søndag og onsdag den 5. marts åbner Askeonsdag for de 40 dages fastetid frem mod påske.
I og for sig ændrer det ingen verdens tid ved travlhedens pres mod overfladiskhed. Men for mig er det et kald. Et kald til at stoppe op. Til af finde en bog med 40 stykker, som hver dag skal hjælpe min indflyvning til påske. Til at sætte mig ned midt i travlheden for at finde et åndehul, hvor jeg kommer lidt i kontakt med mig selv og min Gud og måske også andre mennesker.
Jeg kan ikke sige, at jeg er super optimist, eller at jeg forventer, at fastetiden bliver en slags refleksiv lang retræte, for kalenderen er allerede fuld. Men mindre kan også gøre det. Det er muligt hver dag at standse op. At se mig omkring i stedet for at se i min telefon. At vende mit sind i nogle minutter mod påskens vidunderlige højtid. At lade tanker og følelser fra mit indre stige op til min far i himlen. Det er åndehuller med Ånd i. Fasten kan nemlig noget overfor overfladiskhedens og travlhedens problem – og den kalder på os!
Photo by Ahna Ziegler on Unsplash
