I et samfund hvor aktiviteter, tilbud og information i voldsomme mængder vælter ind ad døren som en daglig flodbølge, skal der mere end god planlægning til, for ikke at drukne en børnefamilie.
Forbered dig på at blive udfordret lidt på din ”fomo” (fear of missing out).
For jeg synes virkelig, der er behov for at komme med en uforbeholden opfordring til især børnefamilier, (men faktisk også til mange menigheder), om at få ryddet op i de bunkevis af tilbud, aktiviteter og aftaler, der tager til i en postmoderne tilværelse.
Tilbud, som måske har en større underholdningsværdi, og som ”alle de andre jo også gør”, men som på den lange bane går fra centrale byggesten – som at være til gudstjeneste med hele menigheden, eller at give børn en opvækst med plads til egen leg og eget tempo, så de kan lære at regulere sig selv. Ja måske endda kede sig en hel weekend.
I dag er alt for mange børn såkaldte ”kalenderbørn”. Deres tid er skemalagt på forhånd. Men det er ikke så underligt, for mange forældre er jo selv ”kalenderforældre”, og de lever i et samfund, hvor der er konstant rift om deres opmærksomhed. De har bildt sig selv ind, at skemaer og kalendersystemer skal hjælpe dem til at stå imod den daglige flodbølge, og at de kan nå det hele, hvis det bare er planlagt. Det er nu en overset art af hovmod, vil jeg mene…
Struktur er selvfølgelig godt.
Men det egentlige problem er, at vi ikke tør bruge det lille ord ”nej”. For når jeg siger nej, frygter jeg, at andre mennesker dømmer mig, og det er i bund og grund menneskefrygt.
I det samfund, vi har i dag, er god planlægning ikke nok. Her skal der barberes med den helt skarpe kniv, og døre skal lukkes af på forhånd, så man ikke sætter sig selv og sine børn i daglige dilemmaer, der ikke tjener noget godt formål.
”Nej, du må ikke få en smartphone. Nej, vi laver ikke andre aktiviteter søndag formiddag end at gå i kirke. Nej, vi kan ikke komme til 20-30 familiefester og fødselsdage om året.”
Husk på, at hvis børn ikke oplever deres forældre sige tydeligt nej, så lærer de det ikke selv. Og hvor ville vores børn og unge dog have stor glæde af, at lære at sige mere nej, i en verden, hvor de konstant testes på deres tid, selvfølelse og grænser.
Prøv nu at rydde op i prioriteringerne. Meld nu fra til alle de ting, som andre synes, er en super god ide, men som betyder, at dit overskud og fokus siver fra dét, som er væsentligt: Din alenetid med Gud, din ægtefælle og børn, gudstjenestefællesskabet, sabbatshvilen, at kunne passe sine daglige gøremål, at passe på sit helbred, at være der for en næste og at stå i en tjeneste.
Men husk også at vælge nogle ting bevidst til, som du til gengæld kan engagere dig i med trofasthed, glæde og et udelt hjerte. For det har menighederne og verden brug for.
