Queer-teorien og fladjords-teorien har lidt for meget til fælles. Når en teori helt grundlæggende er i modstrid med naturen, er det en dårlig teori, uanset hvor mange der lige nu hepper med.
Det burde ikke være kontroversielt at hævde, men fordi stærke meningsdannere i Danmark tilslutter sig queer-teoriens påstand om, at der er mange flere køn end de to biologiske, kan jeg komme i modvind med påstanden. Havde jeg boet i Frankrig, kunne jeg komme i modvind for at hævde, at jorden er rund. Stærke meningsdannere, og op mod 10% af alle franskmænd, hævder nemlig, at jorden er flad. “De er skøre, de gallere”, tænker vi, men det siger lidt om, hvor stærk og skæv den generelle meningsdannelse kan være.
Queer-teorien er et forsøg på at løse reelle, smertefulde problemer. Nogle mennesker lider og har det svært, fordi de grundlæggende føler sig queer = mærkelige her i livet. Utilpasse både i forhold til den krop, de er skabt med, og i forhold til det omgivende samfund.
Vi i kirken bør have stor medfølelse og identifikation med denne gruppe af mennesker, for vi kender følelsen af at være mærkelig, at være i verden, men ikke af verden. Vi skal ikke bare kritisere dem, fordi folkestemningen er på deres side, men tage os af dem og give dem et sted i kirken, hvor de kan høre hjemme. Det gør vi bedst ved ikke at opfinde naturstridige kategorier, men ved at stå på naturens side og hjælpe hinanden til rette i den krop og verden, vi er en del af. Det er et vigtigt diakonalt arbejde.
Men hvorfor skulle queer-teorien have naturen imod sig? Jeg kunne stille samme spørgsmål til fladjords-teorien, for jeg kan jo kun overskue min egen lille plet på pladen, undskyld, kloden. Men alt, hvad vi konkret ved om jorden, stemmer med teorien om den runde jord. Alle naturlove matcher en rund, roterende kugle, og de rumfarende mennesker bekræfter teorien. Jeg er ikke jord-ekspert, men jeg indretter mig efter, at jorden er rund.
Jeg kan heller ikke overskue verdens forskellige kønsdysforier og komplekse følelser, men alle mennesker (og pattedyr) har kønskromosomer, hvor tilstedeværelsen af et Y-kromosomet definerer hankønnet. Y = hankøn. Enten Y eller ikke-Y betyder, at naturen er binær. Når nu vores natur er binær, så lade os indrette os efter det. Fysiske, synlige kønskarakteristika kan variere, ligesom resten af kroppen kan variere, men lad os agere ud fra de usynlige, men definerende kønskromosomer. Og lad os tage os af hinandens queer-mærkeligheder uden at forsøge at etablere nye, korttidsholdbare, alternative virkeligheder.
