Blankt indrømmet: Jeg er ramt af pandemi-træthed. Træt af pressemøder. Træt af konstant at blive mindet om at holde afstand til andre mennesker. Træt af skiltene med ”her bruger vi mundbind”. Træt af ufrivillig isolation, af begrænsninger i forhold til fester og ferier, træt af mundbind, håndsprit, forsamlingsforbud og amputerede gudstjenester. Træt af at se frem mod endnu en påskefejring i pandemiens skygge.
Men min træthed blev for nyligt overmandet af et 2000 år gammelt brev, Filipperbrevet.
Paulus skrev Filipperbrevet på et tidspunkt i sit liv, hvor han var ramt af omfattende rejserestriktioner. Han sad fængslet i Rom, i delvis isolation, på ufrivillig afstand af sine kristne brødre og søstre…
Desto mere overrumplende er det, at han under disse omstændigheder skriver det mest begejstrede brev, med de berømte ord: Glæd jer i Herren. Altid!
Hvorfor? Her er fire nedslag, som har sat tanker i gang hos mig:
- Guds arbejde: Paulus indleder brevet med at takke Gud for menigheden, og så minder han dem om at han har “tillid til, at han som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi dag” (1,6). Det samme gælder Guds kirke i dag. Guds arbejde i os, for os og med os, det kan vi stole på! Tak for det!
- Fælles om nåden: Paulus minder de kristne om at der er noget de er fælles om, noget som samler. “I er jo alle fælles med mig om nåden” (1,7). Det samme gælder Guds kirke i dag: Fælles om nåden! Nåden, det her gamle ord, som jeg bedst har hørt forklaret engang af Jens Ole Christensen med at ‘der findes en Gud, som kender os fuldt ud, og alligevel elsker os’. Tak for det!
- Fælles kamp: Paulus kalder til fælles kamp for troen på evangeliet “sammen for troen på evangeliet” (1,27). Det samme gælder Guds kirke i dag. Guds menigheder har en fælles sag: I al vores forskellighed, al vores lokale mangfoldighed og særegenheder kaldes vi til at gøre fælles sag for at evangeliet må spredes videre ud i Danmark. Tak for det!
- Kærlighed og indsigt: Paulus beder om, hvordan de kristne skal stå fast i tidens malstrømme: Hans bøn for menigheden er at “jeres kærlighed stadig må vokse og blive rig på indsigt og dømmekraft, så at I kan skønne, hvad der er væsentligt…” (1,9-10). Det handler om bøn om at vokse i kærlighed. Og at få indsigt i Guds ord, hvilket giver menighederne en sund dømmekraft. Tak for det!
Det er alt sammen store ord. De lyder for store, for vidtløftige, for utrolige. Kan det passe, at de ord gælder i dag? Ja, for det er netop Guds Ord. Løfter fra Gud, som kan løfte os midt i en mørk og trættende tid. Guds ord gælder også for os i dag. Det er ord, vi kan bygge på, leve livet nu på, og ord vi kan dø på. Og ikke mindst opstå på, når den dag kommer.
Tak for det!
