Nyt dåbsritual i Folkekirken

Der er som bekendt forslag undervejs til nyt dåbsritual i folkekirkelig sammenhæng.

Jeg har læst det lange skriv med forslaget. Forslaget er ikke endegyldigt vedtaget, det kan stadig ændres.

Man kan stille et meget basalt spørgsmål: Kan man overhovedet ændre et dåbsritual? Betyder det ikke også ændring af selve dåben til noget andet end det, den oprindelig er ment som?

Det korte svar: Ja, man kan godt ændre et dåbsritual uden at ændre dåbens indhold.

Dåbsritualet har langt fra været ét og det samme gennem hele kirkens historie.

Samtidig tror jeg, at det basalt set er klogt at fastholde ritual og liturgi i en kirke gennem generationer, fordi man derved sender et stærkt signal om, at det vi er trosforbundet med, har dybe rødder, rødder i noget der rækker langt bagud, længe før vi fik tanker om det. Vi har ikke opfundet kristendommen.

Men som sagt anser jeg det ikke for altafgørende at fastholde samme dåbsritual. Troens uforanderlighed kan godt fastholdes, selvom ritualer ændres. Det kan ligefrem forsvares som et udtryk for, at den samme, uforanderlige trosvirkelighed, hele tiden kan nå ud til nye tider, nye steder, nye mennesker, nye kulturer.

Når dette er sagt, må jeg også sige, at det konkrete forslag til ændring af dåbsritual i visse henseender er meget problematisk.

Der er forslag til tre forskellige dåbsritualer. De to af dem er et godt stykke vej identisk med det nuværende. Men det tredje er meget problematisk. Reelt set er det i modsætning til det, der står indledningsvis i udkastet til nyt dåbsritual: ”Dåbskommissionen har haft som forudsætning, at dåben er et sakramente og en frelseshandling (…). Det betyder, at det er i dåben, vi møder Gud. Det er dåbens tilsagn, der er afgørende for forholdet mellem Gud og menneske.”

Dét udsagn er glimrende, men det tredje forslag har fra først til sidst et meget nutidigt, dennesidigt sigte. Gud fremstilles mest af alt som en varm stemme bag menneskets nuværende liv. Der er lang afstand til optakten i rapporten om dåb som sakramente og frelseshandling, som afgørende for forholdet mellem mennesker og Gud.

Desværre er der også i enkelte momenter oplæg til, at lignende stærkt trosfortyndende momenter kan bruges i både første og andet forslag til dåbsritual.

Gid forslaget til nyt dåbsritual kan finde vej tilbage til det, der også siges i indledningen:

”Dåbskommissionen har haft som forudsætning, at dåben er … i overensstemmelse med og forlængelse af folkekirkens bekendelsesskrifter og kirkens tradition”.