Nu siger jeg det: Der står 57-0

Jeg ved ikke af, at det er sket i 57 år. Måske er det pinligt. I hvert fald plagsomt.

”Covid lukkede alt ned, og der var gået 18 måneder uden, at jeg havde vist nogen hen til Kristus,” sagde Roger Carswell, evangelist af Guds nåde og hovedtaler på ELN’s konference Kirkeinspiration 2021.

18 måneder… tænkte jeg. Hold nu op! Der er gået 57 år uden, at jeg ved, at jeg har ført nogen til Kristus.

Nu er det ude. Jeg har sagt det. Måske et af de sidste tabuer.

Jeg ved det: Nogle vil trøstende nævne ’små skridt’, ’nogle sår, andre høster, ’det er ikke sikkert, du ser hele billedet’.

Men faktum er, som det er. 57 år. 57-0.

Ikke sådan at forstå, at jeg har skammet mig over min tro eller ikke har stået ved den. Men det at dele evangeliet blev på lange stræk et slæb, en pligt, et ork forbundet med en ubehagelig grænseoverskridelse, en frygt for at blive set på som mærkelig.

Hvorfor denne bekendelse i fuld offentlighed? For at blive modsagt eller få trøst? Nej, jeg skriver det, fordi jeg tror, jeg ikke er den eneste. Fordi der nok er andre som mig.

Hvad skal vi gøre alle os 57-0, 65-0, 34-0?

Det har jeg ikke et færdigt svar på, men jeg kan dele inspirationen fra Carswell. Han fokuserede meget enkelt på kærligheden i Guds hjerte. At Gud virkelig elsker mennesker. Og selv i vores verden kan han skabe tro i sekulariserede hjerter. Fordi han længes efter at have fællesskab med os.

Carswell fokuserede på glæden ved at dele evangeliet.

Han pointererede, at det er en glæde at fortælle mennesker, at de ikke skal gå fortabt. At Jesus er død for deres skyld. For min skyld. Fordi vi har alle brug for Guds tilgivelse.

Selv lyste han af begejstring over at finde muligheder. Her, der og alle vegne.

Og så have han også denne pointe: Vi er ikke alle evangelister, men vi er alle vidner. Jeg og andre som mig skal ikke stampe en personlighed eller en gave op, vi ikke har. Nogle af os bliver aldrig dem, der stikker naboen i Netto-køen en traktat. Men vi er vidner om, hvad Jesus har gjort – dér hvor vi er.

Det er en kæmpe opmuntring, en hjælp at fokusere på Kærligheden i Guds hjerte og på glæden ved at dele evangeliet.

Det prikker også til min indstilling.

Vær med til at bede om vækkelse! Bed, en bøn som er blevet til efter konferencen Herre, væk os!