Hvordan når vores budskab frem, når folk spørger chatGPT i stedet for at opsøge vores hjemmesider eller Facebookopslag?
For få år siden havde vi en guldalder for kommunikation til mange. Næsten alle holdt af Facebook, algoritmerne var gavmilde, og var man god til at skrive personligt-sagligt og ramme den rigtige timing, kunne man på få sekunder nå tusinder af mennesker, mens de nød en pause og havde paraderne nede. Nu er vi blevet stopfodret af budskaber, reklamer og polære diskussioner, vi møder alt med skepsis, og Facebook (og Insta, Snap, Tiktok osv.) har demaskeret sig som de datadrevne monstre, de altid har været.
Nogle kristne influencers når stadig halvstore publikummer (og bruger mange ressourcer på det – læs mere nederst), men det er min klare fornemmelse, at vi generelt når langt færre – og langt mere ensartede – digitale brugere nu end tidligere, og at udviklingen fortsætter. Forleden kunne man læse, at Google for første gang havde oplevet tilbagegang i antal søgninger, mens især chatGPT stormer frem. Vi prompter – og ofte læser vi ikke dybere end det AI-genererede svar, vi hurtigt modtager. Det skaber selvsagt en stor udfordring for os kirkefolk, der gerne vil dele gode budskaber digitalt – for vi ved ikke, hvad AI skriver, når folk f.eks. prompter “Hvad er Evangelisk Luthersk Netværk?”, “Hvad er kristendom?” – eller hvad de ellers skriver.
Jeg aner ikke, hvad vi skal stille op med det. Vi skal som minimum gøre vores hjemmesider så AI-venlige, som muligt, så f.eks. chatGPT eller Googles AI kan videregive vores budskaber. (Her er et bud, jeg ikke kan vurdere kvaliteten af: Kunstig intelligens i PR: Sådan får du AI til at sprede dit budskab — Smart.pr Danmark). Men grundlæggende tror jeg, at vi skal indstille os på, at en gylden æra for digital, skriftlig kommunikation er ovre – lidt ligesom da musikerne mistede CD-salget. Mange kunstnere og musikere kæmper i øvrigt med de samme problemer som os. Nogle af dem løser det ved at opprioritere det mere personrettede som f.eks. nyhedsbreve (omend det også har skær af lidt desperation at ty til nyhedsbreve på mail). Derudover har CD-krisen lært dem, at fysisk fremmøde med koncerter, events osv. er afgørende for bagefter at have løbende kontakt til folk. Endelig har de fundet LP’erne frem igen som et varmt, fordybende modsvar til det digitale.
Hver tid rummer sine muligheder, og selvom jeg som skribent er lidt frustreret, er jeg også overbevist om, at vi kan finde gode veje fremad – dybest set, fordi Gud selv ønsker at udbrede evangeliet om ham. Måske vi både kan finde nye veje til at nå bredt ud og samtidig kan finde det varme, dybe LP-agtige alternativ til spredehaglsmetoden? Uanset hvad skal vi i hvert fald tænke kreativt, eksperimentere og gøre os umage for det.
Hermed slutter et ret åbent blogindlæg (næsten), og jeg håber, at nogle vil tale og tænke med. Hvis altså nogen har læst det. Det er næppe nok at skrive #chatgpt for at fange dens og vores opmærksomhed?!
Vedr. SoMe-influencerne:
Jeg ved, at de stadig har mange seere, og at nogle, Gud ske lov, ledes til tro ad den vej. Men jeg bemærker også, at de fleste af dem er engelske. Kigger man på nogle kristne danskere, ligger Jasmin og Mikas børnekanal i en liga for sig. Andre eksempler på Tiktokkere målrettet voksne/unge, rammer ca. disse seertal:
- pastor.srensen: ca. 300-500 seere
- dogmatiktok: ca. 1.000-5.000
- pastor meng: Ofte 300-2.000
Dertil kommer også nogle copy-paste på andre SoMe af samme personer.
Men, men, men: Tallene er kunstigt høje. Videoerne går automatisk i gang, når de popper op på skærmen, og efter bare 1 sekund tæller de som en afspilning på Tiktok (på Facebook gælder 3 sek.). Man må derfor antage, at kun en lille brøkdel af de høje tal rent faktisk er gennemsete videoer.
Hver person tæller i Guds regnskab. Skal jeg kigge på cost/benefit ift. strategi, kræver SoMe dog mange ressourcer til relativt få reelle seere. Der går let en del arbejdstimer på hvert opslag fra planlægningsfasen til færdig udgivelse inkl. tekstning og redigering. Så det er arbejdstungt for meget korte opslag, som ofte afbrydes undervejs. Hermed ikke sagt, at det ikke er positivt, når de bidrager. Jeg hepper på sidelinjen, og mange kan nås, hvis mange gør det. Jeg er bare ikke overbevist om, at det er langtidsholdbart for andre end enkelte ildsjæle ift. ressourcerne. Men jeg vil gerne korrigeres.
Tak, Mathias, for opslaget, jeg tror både at du har ret i det du skriver med CD’er, men at eksemplet med koncerter også demonstrerer den underlæggende længsel i, at vi stadig har behov for at opleve forbindelse til det ægte menneskelige. Der vil med andre ord altid være efterspørgsel på det ægte og nærværende, og denne længsel er både en styrke og en åbning for evangeliet, hvad Den stille vækkelse lærer os i disse år. Evangeliet i meningskrisen.