Gå til indhold
Når Højrefløj Danske vågner

Når Højrefløj Danske vågner

Ryk sammen og lav - bag højborgenes mure - et strategisk samarbejde med og om udposterne.

Gjern, Hillerød, Skjern, Løsning, Græsted, Herning osv. Du kender navnene, for dine venner bor der – altså i den tid de ikke bor i Aarhus, hvor landets unge kristne samles. Højrefløj Danskes højborge, bakketoppene i det kirkelige landskab, hvor der uden tvivl er trygt og godt.

Således veltilpasse sløres blikkene let for Danmarks mange kirkelige udposter, der ligger tilbage som resterne af en udstukket brunkagedej. Biskopperne har for længst nået deres kvoter for Højrefløjspræster, og spredt over hele landet sidder stadig enkelte af Højrefløj Danskes tropper og sukker. I generationer har de kæmpet for en Kristusforkyndende hyrde, men nej. “Kom nu ind i bilen, unger”, og så kører de til højborgens kirke 45 minutters kørsel væk. Naboen må nøjes med smulerne fra søndagens nadverbord, for hvilken kirkefremmed nabo vil køre så langt af ren venlighed? De selv kommer kun afsted hver tredje uge, for de føler sig som et vedhæng på den fremmede menighed. Onsdag ser de videoforkyndelse i missionshuset. Feltrationer.

I højborgene kæmper kirkerne internt om ressourcerne. I udposterne savner vi nogle kirker at bruge ressourcerne på.

Krigsråd

Nuancerne skal med. Der er selvfølgelig 100 gode grunde til at bo og være kirke i Hillerød, Aarhus osv., og højborgene er med til at stabilisere kirken. Men den lokale kirke bringer verden håb, og nogle må forlade komfortzonerne. Som ekskøbenhavner kan jeg afsløre, at mediedækningen af udkantens elende er stærkt overdrevet. Her vrimler med skønne og lettilgængelige mennesker, som vil udvide din horisont, og som (vidende eller uvidende) savner en sund kirke. Kom, kom!

For at hjælpe på vej, Højrefløj Danske, kan du danne et krigsråd. Ryk sammen og lav – bag højborgenes mure – et strategisk samarbejde med og om udposterne. Som det er nu, er missionen overladt til tilfældighederne og Guds nåde: Hvilken udpost laver det bedste jobopslag? Hvem bor tilfældigvis i en kommune, som formår at tiltrække mediernes positive opmærksomhed?

Vi kan lære af den internationale mission og arbejde meget mere strategisk og pragmatisk: Hvor åbner folkekirkens præstemangel for ansøgninger fra gode præster? Hvor er den mulighed lukket, så vi skal arbejde hen mod en valg- eller frimenighed? Hvilke missionsforeninger kan vi opfordre til at slå pjalterne sammen? Hvem kan vi selv (efter)uddanne, kalde og sende? Hvem har familie i nærheden? Hvem kan opfordres til at flytte med erfaring og efterlade plads i højborgen? Hvem vil konkret være omsorgsfuld og opmærksom moderkirke for en specifik, sårbar datter?

Hvis det i praksis bliver et fast punkt på dagsordnen i de store kirker og foreninger, kan vi i fællesskab – om Gud vil – ændre landkortet. Samtidig får højborgene et udblik, som kan værne borgfreden mod Hamlets interne skærmydsler.

“Der er råddenskab i Danmarks rige”, sagde vagten Marcellus i Hamlet. Men Gud ske lov har vi Højrefløj Danske!