Når en præst søger embede

Det er aldrig sundt for hverken præst eller menighed, at præsten ændrer sin holdning til teologiske testspørgsmål for at få et embede.

Der tales meget om præstemangel i disse år. Store årgange går på pension, der er få ansøgere til stillinger, og det er ikke et særsyn at se et genopslag.

Man får indtrykket af, at det aldrig har været så let for Menighedsfakultetet og Dansk Bibel Institut at få afsat færdige kandidater til præstestillinger. Det er positivt for de nyuddannede præster og for de præster, som gerne vil søge nye udfordringer i et nyt embede, knap så positivt for menighedsråd, der gerne vil have mange ansøgere at vælge imellem.

På trods af denne gunstige situation for præster, der søger embede, så betyder det dog ikke, at menighedsrådene rundt i de danske sogne ukritisk deler embeder ud til enhver, der søger. De såkaldte test-spørgsmål er stadig en meget virkelig del af kriterierne for, hvilke ansøgere der kommer i betragtning til en stilling.

De 3 typiske testspørgsmål er sikkert kendt af de fleste: Synet på ordningen med kvindelige præster, vielse af fraskilte og vielse af to personer af samme køn. Svarer man ”forkert” på ét eller flere af disse spørgsmål, så kan det være meget vanskeligt og i en del sogne umuligt at få embede. Derfor er det en meget reel fristelse for en ansøger til en præstestilling at ændre sit svar på disse test-spørgsmål. Enten i den konkrete ansøgning til en præstestilling, som man gerne vil have, eller undervejs i en ansøgningsproces, der kan vare flere måneder, halve og hele år.

Det er snart 26 år siden, at jeg søgte min første præstestilling, og siden har jeg i flere omgange vel søgt omkring 30 stillinger og været til prøveprædiken og ansættelsessamtale 8-10 gange. Så jeg kender fristelsen ved at blive ringet op en sen aften af et menighedsrådsmedlem, der beder mig ændre min holdning til ét af disse testspørgsmål, for så var stillingen min.

Man kan have forskellig holdning til, hvad man skal svare på de forskellige testspørgsmål, og man kan blive betragtet som mere eller mindre bibeltro af menighedsråd og kollegaer. Men det er virkelig bekymrende, hvis en ansøger til et præsteembede indretter eller ændrer sin holdning til teologiske spørgsmål for lettere at få et embede. Jeg kender godt argumentet med, at disse ”perifere” spørgsmål ikke skal forhindre, at der kommer gode præster ud i menigheder, der kan forkynde om Jesus. Men det er et dårligt argument og skadeligt for kirkens fremtid.

Det er enhver præsts forpligtelse at granske bibelen, den relevante litteratur og føre samtaler med andre, som man har teologisk tillid til og nå frem til en holdning og den praksis, som man vil have som præst. Hvis man så ændrer den holdning og praksis for at få et embede, så mister man frimodighed og troværdighed i forhold til sin egen teologiske dømmekraft. Og menigheden er ilde stedt med en præst der bekymrer sig så lidt for kirkens lære og tradition, at holdninger kan skiftes ud alt efter, hvad menighedsrådet ønsker sig.

De gange, hvor jeg har søgt præstestilling, så har de omtalte test-spørgsmål faktisk været en hjælp for mig, så der opstod det rette match mellem præst og menighed. Der var stillinger som jeg ikke fik og det var hårdt i situationen, men set i bakspejlet var det en velsignelse.

Det kan måske lyde som om, at dette spørgsmål kun handler om Folkekirken. Det gør det bestemt ikke. Ved stillinger i valg- og frimenigheder er det måske typisk andre svar, der er de ”rigtige”, men udfordringen er den samme: Det er aldrig sundt for hverken præst eller menighed, at præsten ændrer sin holdning til teologiske testspørgsmål for at få et embede.

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Sognekirkekonference 24. maj i Kolding. Fokus på håb. For alle med hjerte for folkekirkens muligheder!

Verified by MonsterInsights