Er du mere eller mindre kristen, hvis du gifter dig som 23-årig, er uddannet lærer og gerne vil bo i et parcelhus ved Silkeborg, end hvis du er 27 år, single, og enten er færdig med eller godt i gang med at læse jura eller økonomi og gerne vil sætte alt ind på en karriere?
Vi kender svaret her. Jeg kender svaret. Det er selvfølgelig nej.
Alligevel er det som om, at jeg kan have forventninger til, hvilket arbejde og hvilke drømme, man skal have som kristen. Det er ikke noget, nogen har fortalt mig, men hvis jeg kigger mig omkring, er der noget, der kan føles mere rigtigt at gøre eller have lyst til som kristen. Det kan fx være at vælge et job, hvor man har med mennesker at gøre, eller at finde en kæreste og blive gift. Der er ikke det mindste i vejen med at have det på denne måde, men hvad hvis du ikke har? Eller har lysten, men omstændighederne er der bare ikke? For mig at se, har du en helt særlig mulighed for at vise noget om, hvem Gud er, hvis du er et sted i livet, i en by eller i et fag, hvor der ikke er mange kristne.
Mennesker, der bekender sig som kristne, er lige så forskellige som mennesker, der ikke gør. I kristne fællesskaber kan vi nemt komme til at ligne hinanden – i hvert fald set udefra – og måske er det derfor, at følelsen af at føle sig anderledes, måske som en forkert kristen, kan trænge sig på.
Jeg er fornyeligt flyttet ”halvt” til en ny by. Jeg har i et par år boet og studeret i Aarhus, hvor jeg har været en del af en kirke og et mindre kristent fællesskab og haft tætte venner omkring mig – det har været og er et privilegium.
Nu er jeg, som 25-årig, startet på en ny uddannelse, hvor jeg i perioder skal bo i Esbjerg. Her går jeg i skole og bor på skolehjem med mennesker, der ikke umiddelbart tror på det samme som mig, men som jeg føler mig heldig med at kende. Det kan kræve mod at gå en anden vej – flytte til en anden by end den oplagte, læse et studie, hvor der er få kristne eller for den sags skyld prioritere andre fællesskaber end de kristne.
Min pointe er, at dine omstændigheder ikke ændrer på, hvordan Gud har det med dig – uanset civilstatus eller arbejdsliv eller noget helt tredje. Og han er den samme i dag, i morgen og til evig tid.
