Me Too – bekræftelse og udfordring

Me Too-bølgen nåede Danmark i efteråret. Sofie Linde åbnede for Pandoras æske den 27. august, og siden væltede skeletterne ud af skabene ikke mindst i den politiske verden.

Dette er ikke stedet for en større analyse af Me Too-fænomenet, som efter min mening rummer både positive og negative elementer. Men så meget er klart, at der er brudt et tabu i vores kultur om, at en hel del mænd har misbrugt deres magt til verbale og fysiske overskridelser af grænser overfor kvinder. Der er tale om en afsløring af manglende respekt og grænseoverskridende adfærd, som har været rystende, også når vi ser bort fra de tvivlsomme sager.

Bekræftelse

Den offentlige kritik af overskridelsen af grænserne mellem kønnene taler op imod en seksuelt frigjort kultur, der har været hyldet i flere årtier her til lands. Mange kristne har igennem årene følt sig snerpede, når de udviste tilbageholdenhed i forhold til en mere frivol kontakt mellem kønnene – og har også måttet høre for det.

Me Too er ikke en bekræftelse af en kristen seksualetik, men bevægelsen understøtter retten til at fastholde sine grænser overfor det andet køn. Især kvinders ret til at  gøre det overfor mænd. Retten til at sige fra uden at blive dømt ude som puritansk og sippet er blevet slået fast med syvtommersøm. Det synes jeg, at vi skal tage til os og glæde os over. Og det skal give frimodighed til at vedkende sig sine grænser for kontakten med det andet køn.

Indirekte har Me Too-bølgen også været en opmuntring ved, at der indtil nu har været så få tilfælde af mænds grænseoverskridende adfærd over for kvinder i de kristne miljøer. Dette kan selvfølgelig også skyldes, at overgreb kan være tabubelagt i kristne miljøer. Brodne kar findes, men det har heldigvis tilsyneladende ikke været en tendens.

Udfordring

Bekræftelsen betyder dog ikke, at Me Too ikke også rummer en udfordring til kristne miljøer. Selvom den kristne seksualetik har vist sig som et rimeligt stærkt værn mod fysiske og verbale seksuelle overgreb, så rummer Me Too også en udfordring til alle former for respektløs optræden af mænd overfor kvinder ud fra en social magtposition i fællesskabet. En magtposition, som ikke altid er italesat, men ofte “hænger i gardinerne.”

En fundamental respekt fra mænd overfor kvinder bør være den indlysende og helt naturlige følge af, at som mennesker er vi alle er skabt lige i Guds billede, og alle er frelst lige i troen på Jesus Kristus.

I syndefaldets verden er det dog desværre ikke altid en selvfølge, at mænds fysiske og sociale magt ikke bliver misbrugt. Det er Me Too bevægelsen et klart udtryk for. I den kristne menighed bør vi være opmærksomme på denne risiko – vi er jo ikke fremme på den nye jord endnu! For os, der mener, at Bibelen taler om en tjenestedeling mellem kønnene, er denne opmærksomhed på den grundlæggende respekt ikke mindre vigtig.

Jeg vil nævne tre områder, hvor kristne mænd bør være opmærksomme på ikke at udvise mangel på respekt for kvinder. Andre kunne sikkert også nævnes.

  1. Sprog og humor. Nogle mænd finder fornøjelse ved at fortælle vittigheder om kvinder, som ofte fremstiller dem på en nedladende måde. Jeg siger ikke, at vi ikke kan lave sjov med hinanden kønnene imellem. Men ofte er det ikke så sjovt, som den mandlige fortæller selv synes, fordi ordene understøtter en generel mangel på respekt. Deraf de indimellem noget anstrengte smil.
  2. Deltagelse i den seriøse samtale. I nogle miljøer forventes kvinder ikke at deltage i den seriøse samtale om vigtige spørgsmål. Det kan handle om samfunds- og menighedsforhold eller trosspørgsmål. Det er selvfølgelig frivilligt, hvad man både som mand og kvinde vil være med til at samtale om, men en kultur, hvor kvinderne forventes ikke at have nogen mening om vigtige spørgsmål i kirken og verden, og hvor de dermed i praksis ikke inddrages, er mangel på respekt. Respekt er at invitere kvinderne med i samtalen, så kan hver enkelt selv bestemme, om de vil være med.
  3. Brug af evner og kompetencer. Mange kvinder har store evner og kompetencer, som de bruger i deres daglige arbejde inden for fx. undervisning, omsorg og ledelse, men som kun sjældent bringes i spil i menighederne. Mænd i de kristne forsamlinger viser kvinder respekt ved ikke at overse deres kompetencer, men ved derimod at værdsætte dem og bringe dem i spil i fællesskabet.

Det burde være en selvfølge, men i syndefaldets verden, hvor retten ofte følger magten, skal vi lade Me Too bevægelsen minde os om, at også i de kristne forsamlinger skal mænd udvise respekt for kvinder – altid!

Bloggen har tidligere været bragt som leder i Båndet, der bliver udgivet af LMH’s Elevforening.

DAGE I BØN: Vil du være med til at bede. Nogle dage - eller blot nogle timer?

FRIMENIGHEDSKONFERENCE: Få inspiration og del erfaring og visioner.

SOGNEKIRKEKONFERENCE: Grib sognekirkens muligheder!