Et opråb om modsvar i kønnets rivende udvikling
”Hvor mange køn findes der?”, spurgte en forvirret ung mand på hjemmesiden videnskab.dk.
Det fik han ikke et entydigt svar på. Kønsforskeren Christian Groes’ klareste svar var: Der findes det antal køn, som folk føler for.
Køn bliver i stigende grad en selvopfattelse snarere end noget, der er biologisk betinget. I England kan man vælge mellem 71 køn, når man opretter en profil på Facebook. I Sverige er Gud netop blevet gjort kønsneutral, og herhjemme varer det sikkert ikke længe, før vi udskifter mande- og kvindesymbolerne på wc’erne med flere kønsvarianter. Forleden så jeg tilmed i et tv-program om opdragelse en mor spørge sit barn: ”Hvilket køn vil du være i dag, min skat?”
Kender man amerikanske Judith Butler, så kender man en central figur inden for denne kønsudvikling. Hun er blandt andet kendt for queer-teorien, som hævder, at køn er socialt konstrueret, altså skabt af samfundet og kulturen. Køn har således intet med biologi at gøre, og de kønsnormer, vi har i samfundet, skal opløses. Det er det, vi lige nu ser ske i lavinefart – under den almene radar.
Biologien som kønsmarkør er udfordret. Men den er ikke udkonkurreret.
Man kan stadig, med god rygdækning fra naturvidenskaben, hævde, at der findes to køn: mand og kvinde. To køn, som er skabt af de arveanlæg, der findes i kromosomerne, ganske kort sagt. Og så er der naturligvis biologiske variationer i disse køn. Ganske modigt sammenligner professor og ekspert i biologisk køn, Katharina Maria Main, kønsvariationer med for eksempel det at have en hjertefejl. Er du født med en hjertefejl, har du stadig et hjerte. Det har bare nogle fejl, siger hun.
På en eller anden måde klinger det dybt logisk og ligetil. Samtidig virker det forkert at stemple en transkønnet person som en fejl-kønnet person. Og det er heller ikke dét, vi skal, for så bliver det en omgang ukærlig mudderkast.
Vi skal overhale de eksisterende argumenter
Vi skal bruge krudt på at modellere vores argumenter i den helt overordnede kønsdebat – i stedet for blot at forarges eller ryste på hovedet over de 71 køn. Vi skal blive skarpe på, hvor kønsopfattelsen er på vej hen og hvilken kønsnorm, der driver motoren. Og så skal vi løbe med og overhale de eksisterende argumenter med et biologisk kønsperspektiv. Og for alt i verden huske, at vi er kaldet til at elske enhver, uanset hvilket af de 71 køn vedkommende mener at have.
Fra et kristent perspektiv skal vi forstå, at vi er en del af skabelsen. Ikke over den. Vi skal kæmpe for sandhed og sund fornuft. Kæmpe for at bevare de kønsrammer, som Gud med god grund har sat.
Hvis ikke vi tropper op og kommer med et modsvar til kønnets rivende udvikling, så tager udviklingen fusen på os, og så ender vi med et suk, og et ”Jesus kommer snart!”, fordi kønsdebatten er løbet fra os – i den retning, hvor selvopfattelsen hersker og den biologiske ramme, fra skabelsen, er opløst.
