Mathias Secher Rom kommenterer Anna Kiel Rughaves blog Lad os rydde op i vores uskønne kønsopfattelser.
Anna Kiel Rughaves djærve og humoristiske indlæg om kønsroller kalder på et modsvar fra en (om ikke alfahan så i det mindste) betahan fra Sydvestjylland.
Da jeg er alt for ung til at kunne påberåbe mig boomer-autoritet, må jeg nøjes med at mansplaine: At synke Luthers kvindesyn som en buste i havnen på grund af en udtalelse om kvinders svaghed og bagdel er i bedste fald unuanceret. Ser man på mandens adfærd, er synkningen decideret uretfærdig.
Hvis man i stedet læser nogle af Luthers mange breve til og om sin hustru Kathe, hvor han skriver med en respekt og hengivenhed, der var samtiden fremmed, vendes billedet på hovedet. Eller hvis vi inddrager, hvilken rolle Katarina indtog i de teologiske samtaler i hjemmet, som fik stor betydning for mange studerende, så kunne man have nævnt Luther som eksempel på en politisk korrekthed, der ville få det Radikale Venstre til at rødme.
Den flamboyante reformator kom unægteligt med mange dumme bemærkninger om alt muligt, og hans omtale af kvinder som mindre forstandige og derfor lettere at friste, hører ingen steder hjemme. Men hans generelle ord og adfærd bevidnede en demonstrativ respekt for kvinderne.
Graham opdateret
Billy Graham får også en omgang strambuks for at være puritansk forskrækket og degradere hhv. kvinder til viljesløse sexobjekter og mænd til handyr uden selvkontrol, når han ikke ville mødes alene med en anden kvinde end sin kone.
Set med danske nutidige briller var denne beslutning unægteligt meget firkantet. Hvis vi tilsætter lidt kulturel indlevelse og anerkender, at beslutningen stammer fra USA anno 1948, kan hans tilgang måske ydes lidt større respekt.
I Danmark anno 2020 kunne Graham måske ligefrem inspirere til respekt for kønnets indflydelse på sjælesorgen. Intet møde mellem mænd og kvinder er aseksuelt – eller kun seksuelt. Seksualiteten er en medspiller blandt mænd og kvinder, som er med til at gøre livet sjovt og giver en energi i relationerne – også selvom der ikke gives nogen seksuel opmærksomhed. Hvis vi anerkender dette, hvilket Graham gjorde på sin gammeldags måde, skaber vi gode rammer for fællesskab, sjælesorg osv. Her tænker jeg ikke primært på at indhegne seksuelt ustyrlige mænd og fristerinder, selvom det selvfølgelig skal med. Jeg tænker på noget så besværligt som følelser og langsigtede konsekvenser.
Min relation til andre kvinder må altid stå tilbage i intimitet – også følelsesmæssigt – i forhold til min kone Ida. I en hypotetisk situation, hvor vores eget ægteskab var udfordret af konflikt og livets modgang, men et sjælesorgsforløb med en anden kvinde udfyldte netop de længsler, mit ægteskab ikke opfyldte, ville ægteskabet ganske enkelt være i fare. Det er sådanne følelsesmæssige udviklinger, som især kræver nænsom beskyttelse af ægteskaber. Derfor skal vi også turde tale om kønnenes indflydelse på fællesskab og sjælesorg, opsætte gode rammer – og nogle gange holde kønnene adskilt af hensyn til både mænd, kvinder og selve sjælesorgen. Graham updated, please.
