Løfter

Begrebet “løfte” blev for nylig taget under behandling i Kristeligt Dagblad. Man kunne bla. skrive ind og fortælle om erfaringer med både at give og modtage løfter. Selv forpassede jeg chancen, men kom spontant til at tænke på ægteskabsløftet og Guds løfter.

Ægteskabsløftet

Løftet om at elske og ære en ægtefælle til døden må være et af de største løfter, et menneske kan give og modtage. Tanken om at afgive – og især holde – så stort et løfte, kan menneskeligt set synes nærmest umuligt, og mange har vist også spurgt sig selv, hvordan man dog turde.

Sagen er, at selvom jeg holder mit ægteskabsløfte i den forstand, at jeg aldrig har tænkt på skilsmisse som en reel mulighed, men at det virkelig er ‘til døden’, ja, så er der alligevel meget stof til selvransagelse mht. at elske og ære.

Derfor er det så viseligt, at der i tilspørgelsen er taget højde for vores ufuldkommenhed, idet der spørges, om, vi vil og ikke om vi kan. For vi kan ikke. Dertil er vi alt for store egoister, men “vi kan ville”. “Vil” har med vilje at gøre. Et brudepars ja til at ville, skal hjælpe dem til at holde løftet, også i modgang.

Skilsmisser vil uundgåeligt finde sted, men det må ikke medføre at løftet modificeres, så det feks. kun gælder så længe kærligheden er mærkbar, eller indtil man er “vokset fra hinanden” osv.!

Guds løfter

Med vores ufuldkomne og uopfyldte menneskeløfter står vi overfor Guds fuldkomne løfter. Han både vil og kan holde alle sine løfter, og de er mange. En bibellæser har forsøgt at tælle dem, og kom frem til 7487! Måske er det ikke så vigtigt med antallet, for alle Guds løfter har jo fået deres ja i Kristus. At være kristen, er at leve af dem. Gud afkræver til gengæld ikke os nogen løfter, men rækker os ufortjent alle sine. Hør dem! Regn med dem!

Lad mig nævne tre:

•   Han udsletter min skyld. Feks. at jeg ikke har elsket og æret min ægtefælle, som jeg skulle. Esajas 44.22: “Jeg udsletter dine overtrædelser som en sky, dine synder som et skylag”.

•   Han er med mig alle dage.  Han opretholder mit liv, dag efter dag, time for time. Han kender alle mine dage, også min sidste. Hans tanker og veje er højere end mine og derfor forstår jeg dem ikke altid. Men jeg tror på løftet. Matt 28.20: “jeg er med jer alle dage indtil verdens ende”.

•   Han besejrer døden, også min død. Jeg glemmer aldrig første gang jeg ved en kiste hørte ordene om at den, der tror på Jesus, skal leve, om han end dør; så overvældende stærk en proklamation.

Et af de sidste løfter i Bibelen møder vi i Johs. Åb. 21.4-5:
“Han vil tørre hver tåre af deres øjne,
og døden skal ikke være mere,
ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet.
Og han, der sidder på tronen sagde:
Se jeg gør alting nyt”!

Skriv en kommentar