Hvis kirken sælger ud til fordel for tidsånden, mister den sin identitet og eksistensberettigelse – også selvom det evt. begrundes med næstekærlighed, og at man har fået udvidet sit syn på evangeliet. Enhver kirke risikerer at blive en slags sværmerisk sekt, uanset hvor stor den måtte være i medlemstal. At nedtone Bibelens åbenbaring af Gud for i stedet at lade sig fylde af tidsånd og antikrists ånd er ikke kun en fare for liberale og progressive kirkesamfund. Konformitet og tidsåndsfylde er en generel fare for kirken; tænk på Jesu breve til de syv menigheder i Åbenbaringsbogen.
Her kommer så en aktuel overvejelse: Budskabet om Jesus handler ikke om, at bestemte nationer skal overtage den politiske magt på jorden. Ingen religion bør gøres til et statslig magtmiddel. Kirken må have en kritisk holdning til samtidens ideologier og verdensbilleder, samt til den enhver tid herskende regering, så den husker, hvem der er dens herre og mester. Og: Glem ikke kaldet til forbøn for de, som har magt og autoritet: Bed for konger og for alle i høje stillinger, så vi kan leve et roligt og stille liv, i al gudfrygtighed og agtværdighed.” (1 Tim 2,2)
Det gælder også de mange kristne, som har lagt deres stemme på Trump, og atter givet republikanerne magten i USA. Javist, Obama-Biden-æraen er slut, og godt det samme tænker jeg! Den æra repræsenterede et afstumpet syn på abort af ufødte menneskebørn, begrænsning af ytringer, vildtvoksende wokeness, crazy identitetspolitik og statsfinansieret dans omkring regnbuekalven på landets universiteter, alt sammen med heftig afsmitning i resten af den vestlige verden.
Nu kommer så Trump-æraen for fuld knald, og kristne bør som ved enhver anden ideologi være på vagt. F.eks. ved at forholde sig kritisk til den hyper-karismatiske strømning, der betegnes som New Apostolic Reformation (NAR), der til en vis grad spreder sig fra USA i disse år gennem forskellige herlighedsteologiske miljøer. Trosforkyndelse på steroider, kan det vist kaldes. Kradser man lidt i NAR-overfladen, vrimler det med selvudnævnte profeters budskaber om Trump som et velsignet, ja salvet, brohoved for en kristen endetidsvækkelse. Man forestiller sig, at Guds rige udbredes fra USA og videre ud i alverden inden Jesu genkomst, en holdning som i sig selv bør rejse en byge af kritiske spørgsmål om forholdet mellem tro og politik; ikke mindst fordi det logisk set vil medføre en ukritisk og hyperåndelig (læs: usund) konformitet, denne gang i politisk konservativ retning.
Bibelsk set er der intet belæg for en sådan endetidstænkning. Bibelens eneste lovede endetidsvækkelse er den, som Paulus omtaler i Romerbrevet kap. 11,25f. Her taler han om jødiske folks omvendelse til Jesus som Messias.
Jeg samler op: Det er umådeligt vigtigt for vi kristne at huske, at kirkens frihed og evne til at række ud med evangeliet til liv og vækkelse og vækst dybest set ikke afhænger af menneskelige ordninger eller verdslige magter, men af kirkens Herre, og lydigheden mod og tilliden til ham!
Opgaven fra den korsfæstede og opstandne Jesus er at sprede de gode nyheder om ham: Gå, døb, lær, og se, jeg er med jer… og den opgave løses bedst ved at vi lever et autentisk, glædesfyldt kristent liv i tillid til Faderen, Sønnen og Helligånden. Et liv, hvor både kærligheden til mennesker og tilliden til Bibelens ord om Jesus som Guds søn og verdens frelser er intakt. Det er, hvad der skal til for at forny troværdigheden i kirkens vidnesbyrd, så evangeliet når længere ud.
Photo by sebastiaan stam on Unsplash
Kære Jens Lomborg!
Mange tak for en fin analyse – den har jeg meget svært ved at være uenig i!
kh Arne O.