Hjælpen er til stede. Jesus er selv her. Og det er meget bedre nyheder end vaccine og lave smittetal.
Min kæreste, som jeg er så heldig at være gift med, har hængt en kærlighedserklæring op på vores badeværelse, lige over toilettet. I øjenhøjde, hvis man er mand.
Betænksomt.
Det er ikke noget med ’Du er god nok, som du er’, ’Du er underfuldt skabt’ eller ’Her er én, Jesus elsker’. Det er fint nok alt sammen, men for mig – som lunken rosé i en iskold vinternat.
Jeg har brug for noget stærkere. Det ved hun.
Kom, bange sjæl, at skrive
dig det i hjertet ind,
lad denne glæde drive
igennem sjæl og sind:
at hjælpen er til stede,
at Jesus selv er her,
han vil dig trøste, glæde
og altid have kær.
Det er gode ord til en bekymret sjæl. En klar klokke af sandhed i nattens mørke, hvor min sorte hund har det med at dukke op fra sindets kælderrum.
Julesalmernes skatkiste
I det hele taget er der så meget for bange sjæle at hente i juletidens klassiske salmer. En skatkiste for knuste hjerter.
Når først man studerer teksterne, er det påfaldende, så mange, der sætter ord på mørke og synd, sorg og tab, skyld og angst: Hvorledes skal jeg møde. Mit hjerte altid vanker. Julebudet. Den yndigste rose. Hjerte, løft din glædes vinger. I denne søde juletid.
Fortsæt selv listen – og studiet. De er et skatkammer.
Det er, som om de gamle digtere bedre begreb den tvetydighed, der er i julen og livets fester i det hele taget. Hvordan vores bedste fester og fejringer her på jorden også rummer kimen til den dybe sorg og smerte. Hvordan det netop er, når jeg burde være glad, at sorgen rammer hårdest.
Jeg tænker, at de gamle måske havde de bedre fat om sagens kerne. Julens hjerte. Julebudet.
Og knuste hjerter føler bedst
hvad denne store frydefest
for glæde har at bringe.
– skrev Brorson. En mand, som mere end de fleste vidste, hvad tab og sorg betød: Tre dødfødte børn, fire andre, der døde som små, og én søn så psykisk syg, at han måtte låses inde livet igennem.
Og i lang tid troede jeg, det var dét, salmen betød: At julens budskab var for dem, som var kede af det og særligt for dem, som havde stødt på tilværelsens grumme sider.
Og det er det da! Julebudet er lys i enhver form for mørke. Trøst for enhver form for sorg. Men det er ikke Pointen (bestemt form) med julen. Heller ikke hos Brorson.
Ved vejs ende
For det knuste hjerte – hos Brorson og hos David og hos os i dag – handler ikke først og fremmest om humør, skuffede forventninger eller tab. Det knuste hjerte er erfaringen hos den, som har set, hvad der ligger under alle de aflyste julefester, dagliglivets bekymringer, pandemier, skilsmisser og dødsfald.
Det er erfaringen hos den, som har set den åndelige virkelighed i øjnene. Som indser, at jeg ikke ’bare er et menneske’ eller bare er lidt for glad for penge eller er lidt bekymret anlagt eller bare har for store forventninger til andre og mig og livet, men at alle mine uvaner og brist vidner om noget meget værre: At jeg er fortabt i mig selv. At det ikke er synd for mig, men synd i mig. Og at intet af det, jeg har forsøgt eller kan forsøge, kommer til at ændre på sagen.
Det knuste hjerte – det sorgen under sorgen. Og det er sorgen under glæden over al den godhed, kærlighed og skønhed, der også findes i tilværelsen.
Det er den sorg, som ingen vaccine eller nedadgående smittekurver eller gaver eller menneskelig kærlighed kan stille.
Det er sorgen hos den, som er kommet til vejs ende.
Og det er en vigtig sorg, ikke fordi Gud ønsker, at vi skal være kede af det, men fordi den siger os noget sandt og vigtigt! Fordi den knuser al vores forstillelse og falske forhåbninger. Gør os klar til at modtage Den Store Glæde: Budskabet om Jesus Kristus, der kom til jord for at gøre det, som ingen andre kunne eller kan, én gang for alle – for dig og mig og resten af menneskeheden.
Vær stille og tag imod
Det er derfor, vi ikke skal bruge julefesten som en distraktion. Noget, der pinedød skal overdøve vores tristhed og frustration og gøre os glade, som da vi var børn. Men tage imod, hvad julen nu engang bringer af sorg og glæde – og især lade det blive stille, så vi ser, hvad der er sandt om os og om denne verden og især, hvad der er sandt om Jesus Kristus.
Så bliver det virkelig jul, sne eller ej. Sundhed eller ej. Fest eller ej. Genforening eller ej. Familiehygge eller ej. Så trøste vi ved slig en fred/ ingen sorg tør røre.
Nå ja, til slut: I lang tid troede jeg, at dét kun gjaldt, hvis jeg kunne mærke det. Men evangeliet er bedre end alle andre budskaber. For det handler om noget, som er sket, uden for dig og mig, én gang for alle, i verdenshistorien.
Og synden, sorgen og Satan kan intet stille op …
Dét er julebudets bankende, udødelige, uovervindelige hjerte.
