Det har fyldt en del i nyhederne den seneste uge at Storbritanniens vælgere har stemt for en udmeldelse af EU. Man kalder det Brexit (British-exit). Det danske folk er i al ubemærkethed i gang med et Kirxit (kirke-exit)
Danmark er ikke umiddelbart parat til at gå samme vej med et Danxit, men i stedet er vi i al ubemærkethed i gang med et Kirxit (kirke-exit). Kirxit handler ikke om en afstemning for eller imod kirken, men det handler om det, som er i gang med at ske i vores folk. Ikke på én gang, men over en længere årrække er der sket det, at flere og flere danskere har valgt et exit fra kirken.
Kirkestatistikken for de sidste 10 år taler sit tydelige sprog, for over hele linjen er færre der bruger kirken til de kirkelige handlinger, dåb, konfirmation og begravelser og dåbstallet er faldet fra omkring 3 fjerdedele til to tredjedele. Danskerne stemmer med fødderne og vælger ikke at gå hen til kirken. Det gælder de kirkelige handlinger. Det gælder søndagsgudstjenester og det gælder de etiske spørgsmål i samfundet generelt, hvor et kristent livs- og menneskesyn er udfordret og på retur.
Selvfølgelig er der undtagelser med kirker hvor folk strømmer til. Det ser man i sognekirker, i valgmenigheder og frimenigheder. Der sker mange nye ting og gøres rigtig meget for at modvirke kirxit. Og ikke mindst er det muligt at Gud vil sende en vækkelse over vores land, der vil få standset og vendt den udvikling vi har oplevet.
Det må vi bede om og arbejde for.
Kirken er et åndeligt hus
Hvis man ser kirken som et åndeligt hus, så er der stor forskel på, hvor langt inde i huset og hvor i huset folk befinder sig. Nogen færdes hjemmevant i alle rum. Man er vokset op med kirken og lært den at kende indefra og kender formerne, kender sproget og en masse af de andre som bor i huset. Nogle er mest på arbejdsværelset – i gang med det kirkelige arbejde og sørger for at det hele fungerer. Præster, kirkefunktionærer, missionærer – ansatte og ulønnede medarbejdere.
Andre er måske mest i køkkenet, spiser lidt – man kommer gerne til arrangementer i kirken og er glad for at være med. Men der er også nogen, som kun kommer til entéen, kigger lige indenfor ved særlige lejligheder, men kender ellers ikke meget til huset. Og så er der dem, der kun når til at se på huset udefra og undrer sig lidt over, hvorfor det ser sådan ud og har måske en mening om det.
Der ingen tvivl om, at det er lettere at forlade det, hvis man ikke rigtig kender det. Hvis man kun kender få af dets rum og måske bare har været på besøg.
Så hvad er grunden til Danmarks kirxit ?
For det første kan det være fordi dem der kender huset meget godt,lukker sig inde i deres eget rum. Hvis døren til stuen eller arbejdsværelset er lukket og folk derinde har travlt med at snakke med hinanden, så skal der noget til for at banke på. Derfor er det så utrolig vigtigt, at de som færdes hjemmevant i kirken lever et liv med åbne døre. Både ud til gaden, så folk kigger indenfor, men også inde i huset. Så dem, der på forskellig måde er en del af kirken som et åndeligt hus,ved at få deres børn døbt eller deres kære begravet oplever, at der er fri adgang ind i stuen. Der er rigtig mange, at dele evangeliet om Jesus med, som er troende (måske ikke særlig meget) og som allerede beder (måske ikke så tit). Det skal vi huske når vi deler liv med hinanden i familie og lokalsamfund og i alle mulige relationer. Lev med åbne døre.
Den anden grund til, at man vælger at forlade det kristne hus er, at Jesus og det som han forkynder, vækker anstød. Man bryder sig ganske enkelt ikke om at høre, at Jesus er sandheden, at han er herre og at han er Guds søn. Det kan være janteloven, der træder i kraft – ja, Jesus skal da ikke tro at han er noget særligt. Når mennesker for alvor hører, hvad Jesus siger, så er der to muligheder.
Enten bøjer man sig for ham og tror, at han taler sandt eller også vender man ham ryggen. Så giver det ikke mening at stå i entreen. Så må man enten gå ind i stuen eller gå ud af huset. Det skal man ikke være så ked af. Det giver klarhed og mulighed for at vende om og vende tilbage. Hellere det end ligegyldighed.
Skal vi standse det danske exit, så må vi bede og arbejde med åbne døre til kirken og det kristne fællesskab.
