Verdensevangelisten Billy Graham er død, eller rettere, han har skiftet adresse.
Sådan sagde han nemlig selv i en prædiken for nogle år siden: “Jeg er nu en gammel mand, og en dag vil I læse i aviserne, at Billy Graham er død. I skal ikke tro et ord af det! For jeg vil den dag være mere levende end nogensinde før. Jeg er ikke død, men jeg har bare skiftet adresse for at være sammen med Jesus”.
JA! Det er scenariet for alle Kristus-troende mennesker. Vi er her kun en meget kort tid på nogle midlertidige adresser – på vej til en blivende bolig på en ny jord – sammen med Jesus.
EN LÆNGSEL
Jeg har netop selv – for 13. gang – skiftet min jordiske adresse ud. I den proces, mærkede jeg lidt længslen efter at nå frem til min endelige, blivende adresse og dermed komme i mål ! Det er ikke fordi, jeg er ked af mit liv. Men jeg tror, det har at gøre med, at jeg dybest set er “fremmed” her på jorden og først rigtigt vil være hjemme, når jeg er der.
Alligevel savner jeg at have evighedsdimensionen endnu stærkere og tydeligere tilstede og mærkbar – i mit eget liv – i forkyndelsen – og i det kristne fælleskab.
Og det er mit ærinde her. Ikke at “slukke lyset” ved at pege på alt det, der mangler, men rette opmærksomheden mod det, som i den grad kan tænde lyset, løfte os og vise vej.
“HIMLEN MÅ VENTE”
Selvfølgelig kender jeg slet ikke hele det kirkelige landskab. Jeg vil alligevel vove den påstand, at en tendens i tiden er, at Jesu genkomst og evighedshåbet generelt står svagt i forkyndelsen og i mange kristnes bevidsthed. En spørgeskemaundersøgelse (“Projekt-god-forkyndelse”), som nogle kristne organisationer lavede for et par år siden, bekræfter iøvrigt dette.
Her er desværre ikke plads til at uddybe hverken mulige årsager til at det forholder sig sådan, eller hvorfor det er så fatalt at miste dette fokus.
Lad det blot være til eftertanke.
POTENTIALET
Sikkert er det, at vi mister et kæmpe potentiale for livskraft og drivkraft, (bla. til mission), når evighedsdimensionen svækkes! Styrkes den derimod, bliver den en katalysator for et intenst og nærværende liv her og nu. Selvom nogle tror, det er lige omvendt og at man bliver verdensfjern af at beskæftige sig alt for meget med det.
Kristnes livsvandring er en vandring opad og fremad mod et helt konkret mål. (Selvom det ikke oftest ser sådan ud)! Og det skal ses og mærkes og det skal “løftes op” ved at der tales, prædikes og synges om det.
Det gælder om selv at komme i mål – og om at hjælpe andre til at nå det mål – også selvom vi ikke når nær så mange, som Billy Graham gjorde.
