Læser man teksten ved en vielse mellem to af samme køn, kommer det til at sige noget helt andet.
Den 12. juni 2012 fik den danske kirke et ritual til vielse af to af samme køn. Nu har Norge gennemlevet den samme proces. Færøerne holder stadig igen som et enligt nordlys på den skandinaviske himmel. Og i de store og voksende lutherske kirker i Afrika fastholder man kirkens traditionelle syn, at det er ægteskabet mellem én mand og én kvinde, som er Guds grundordning fra skabelsen og som har Guds velsignelse med sig.
Som ved andre nye ritualer kører folkekirken først en prøveordning, vurderer derefter ritualet og fastlægger den endelige form. Dette er sket nu, og ritualet har fået et forløb, hvor tilspørgsel, ægteskabserklæring og forbøn forløber efter et fast og obligatorisk ordlyd, mens bønner og skriftlæsninger rummer en række valgmuligheder.
Ifølge Danmarks statistisk blev ritualet for vielse af to af samme køn brugt 99 gange i 2015. I forhold til det pres, der er lagt på de store gruppe i Folkekirken, som har vurderet dette som stridende mod kirkens grundlag, er det et stort hensyn at tage til en lille gruppe.
Løsrevet fra sammenhængen
I det ritual, som nu er vedtaget efter en prøvetid, er der et overraskende forslag til læsning.
Teksten fra Matt 5,13-16, hvor Jesus siger til sine disciple: I er Jordens salt, I er verdens lys er nævnt blandt forslagene. I sammenhængen er budskabet, at disciplene i og med deres fællesskab med Jesus er lys og salt over deres medmennesker. Læser man teksten ved en vielse mellem to af samme køn, kommer det til at sige noget helt andet. Det bliver en hyldest til det at springe ud som homoseksuel, være synlig omkring sit kærlighedsforhold og bliver et led i kampen for offentlig anerkendelse. En by på et bjerg kan ikke skjules.
Men det er vilkårene. Skal man med vold og magt bruge Bibelens ord til at anerkende, hvad Guds ord eksplicit forbyder, så må man løsrive skriftcitater fra deres sammenhæng og give ordene en anden betydning. Dette er ikke sundt for en kristen kirke, hvis identitet er, at den holder fast ved Jesu ord, og at den er lys og salt i tæt afhængighed af Jesu ord