I disse tider, hvor nogle af vores kristne brødre og søstre – måske især på den anden side af dammen – forfalder til konspiratoriske teorier i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg, har jeg brug for at spørge: Hvorfor gør de det?
Med disse ord vedkender jeg mig helt uargumenteret, at jeg mener, at der er tale om ideer, som har mistet forbindelsen til virkeligheden. Jeg vedkender mig også, at det gør et ubehageligt indtryk på mig, at der er kristne, som er talsmænd og -kvinder for nogle af disse teorier. Jeg tror ikke, at kristne er særligt dumme eller naive, slet ikke. Konspirationens dynamikker findes mange steder, hvor man tror, at der pågår en kamp mellem løgn og sandhed, godt og ondt fx. i radikale politiske miljøer. Men tilbage til spørgsmålet: Når kristne almindeligvis er ædruelige mennesker, hvad kan så få nogen til at hoppe på konspirationsteoriernes vogn?
Der er sikkert i den aktuelle situationer en del særlige amerikanske forhold, som gør sig gældende, også selvom der ganske givet er flere nuancer, end de danske medier får givet videre. De særlige amerikanske forhold er knap så interessante i en dansk kontekst. Men jeg tror, at der kan være noget, der hører til i vores genuine bibelske blik på verden, som, hvis det ikke forvaltes med omtanke, kan bane vejen for konspiratorisk tænkning. Jeg tænker på tre bibelske tanker:
1. Verden er Guds modstander. I Ny Testamente mindes vi realistisk om, at en stor del af menneskeheden har vendt Gud ryggen og er i en grundlæggende opposition til Gud. “Mig hader verden,” sagde Jesus. Det er bibelsk realisme at have dette aspekt med i sit syn på menneskene og dermed også på vores eget samfund. Men hvis denne dimension bliver for dominerende, kan vi glemme Guds kærlighed til verden, og at man godt kan være med til at realisere Guds vilje på skabelsens plan uden at tro på ham. Ja vi kan ende i et fjendebillede, som avler mistænksomhed og mistro. Og det kan i sidste ende føre til konspiratorisk tænkning.
2. Endetidens forfølgelse og forførelse. I en tilspidsning af kirkens vilkår i verden frem mod Jesu genkomst taler Bibelen om både forfølgelse og forførelse af de troende. Igen har det intet med sværmeri at gøre, men er nøgtern bibelsk realisme. Men bliver det det eneste perspektiv, vi har på kirkens fremtid i verden, skal der ikke meget til, før vi oplever al sekulær lovgivning og kulturudvikling som udtryk for en bagvedliggende konspiration hos verdens magthavere. Men modstand mod Kristus og hans kirke kan sagtens finde sted uden, at der nødvendigvis ligger en bevidst plan bagved, hver gang der vedtages en ugudelig lov.
3. Antikrist. Bibelens taler med lidt forskellige ord om, at der i de sidste tider vil fremstå en antikrist, som fører en strategisk målrette kamp mod Guds kirke. Der er allerede nu “antikrister” i verden, siger Ny Testamente, men det skal spidse til i slutningen. Tanken om antikrist kan let føre til overvejelser om et ugudeligt verdensimperium hver gang fx. infrastrukturer, kommunikationsmidler og betalingsformer fører os tættere på den globale landsby.
Pejlemærker
Disse tre bibelske anliggender gør, tror jeg, at kristne, som gerne vil tage Bibelen alvorligt, i nogle tilfælde kan forfalde til at tænke konspiratorisk om den aktuelle politiske virkelighed. De tre anliggender er samtidig en påmindelse til de af os, som har allergi over for konspiratorisk tænkning, om at kirken står i en reel åndelig kamp.
Jeg vil pege på to enkle pejlemærker, som, jeg tror, kan hjælpe os mod at køre ud af den konspiratoriske tangent. For det første skal vi være sandheden tro. Det betyder i denne sammenhæng at fakta-tjekke de konspiratoriske ideer, også dem som oprigtige trossøskende præsenterer os for. For det andet skal vi med en formulering fra Paulus “altid holde hovedet koldt.” Det må i mødet med konspiratoriske tanker være en insisteren på sund fornuft og rationalitet.
Vi skal ikke fornægte den åndelige dimension i mødet med verden, men vi skal insistere på sandhed og sund fornuft.
