Det virker underligt. Hvad er Guds problem egentlig? Når vi slår op på de første sider af vores Bibel, læser vi:
“Men Gud Herren gav mennesket den befaling: »Du må spise af alle træerne i haven. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag, du spiser af det, skal du dø!«” (1 Mos 2,16-17) Hvorfor giver Gud dette forbud? Hvorfor vil Gud ikke have, at mennesket spiser af et træ, som giver kundskab om godt og ondt?
Religionskritikere hævder, at kristendommen og gudstro er undertrykkende og holder menneskets fremgang og trivsel tilbage. Når jeg læser versene, må jeg indrømme, at det heller ikke er en fremmed tanke for mig. Det ligner jo, at Bibelens åbningsscene bekræfter og forstærker religionskritikkernes fortælling. Det bliver ikke mindre underligt af, at resten af Bibelen opfordrer til at tilegne sig moralsk kundskab (Sl 119,66; Ord kap. 2 og 4; 18,15; Rom 12,1-2; Fil 1,10-11; Kol 1,9-11; Hebr 5,14; Jak 1,5).
Hvad er lige op og ned? Jeg mener, at en grundig læsning af hele teksten giver svar.
For det første siger Gud ikke, at mennesket ikke må få kundskab om godt og ondt. Der er ikke et kategorisk forbud mod at opnå kundskab. Der er kun et eksplicit forbud mod at få kundskab ved at spise af kundskabens træ. Hvis vi læser hele teksten, er det tydeligt, at Gud ikke er imod, at mennesket vokser i kundskab. Læs bare verset lige før befalingen:
“Gud Herren tog mennesket og satte ham i Edens have for at han skulle dyrke og vogte den!” (1 Mos 2,15)
Mennesket skulle arbejde. Mennesket blev sat til at dyrke jorden og vogte den. Mennesket skulle lære jorden at kende. Kan man dyrke jord og passe en have uden forståelse? Nej. Når vi arbejder med ting, tilegner vi os forståelse og viden om dem. Vi får kundskab.
Gud giver mennesket en opgave, så det kan få kundskab om sine omgivelser. Gud ville, at mennesket gradvist skulle vokse i kundskab gennem arbejde.
For det andet har Gud selv skabt mennesket med evner til at opnå moralsk kundskab. Hvordan ser vi det? Jo, Gud gav mennesket et moralsk forbud. Det ville være meningsløst at give et forbud, hvis Adam og Eva ikke var i stand til at forstå det. Evas dialog med slangen viser tydeligt, at de havde en grundlæggende forståelse for rigtigt og forkert, konsekvens og straf. Moralsk set var Adam og Eva ikke skabt som blanke tavler.
“Okay, det er måske rigtigt nok, Lars. Men det gør faktisk kun Guds forbud endnu mere mærkeligt. Hvis Gud ikke er imod moralsk kundskab, hvorfor så forbuddet?”
Det kan lyde lidt paradoksalt, men mit bedste bud er, at Gud forbyder mennesket at spise af kundskabens træ netop for at give mennesket kundskab. Hvordan skulle de få kundskab af det? Ved at lære at følge og overholde Guds ord.
I Ordsprogenes Bog står der: “At frygte Herren er begyndelsen til kundskab.” Gud gav Adam og Eva en prøve. En trosprøve. Den skulle teste og opøve deres gudsfrygt, som er begyndelsen til kundskab. De skulle lære at stole på Gud og hans gode vilje, også selv om det lignede, at han holdt noget godt tilbage fra dem. Frugten så jo både dejlig og berigende ud.
Adam og Eva ville få kundskab, hvis de overholdt forbuddet, fordi overholdelsen ville opøve gudsfrygt. Overholdelsen ville bekræfte deres kærlighed til Gud ved at vise i handling, at Gud var vigtigere end frugten. Overholdelsen ville også opøve selvkontrol ved at lære dem at mestre sig selv og deres begær i mødet med fristelsen.
Gud ville, at de skulle lære kundskab. De skulle ikke springe erfaringen over ved at spise af træet. De skulle selv tilegne sig kundskab, som mennesker, gennem arbejde, erfaring og tillid til Gud.
Det kan på overfladen ligne, at Gud var imod menneskets fremgang med sit forbud, men i virkeligheden var det gennem det, der lignede undertrykkelse og begrænsning, at vejen til deres sande fremgang og frigørelse skulle banes.
Det oplagte spørgsmål til os er: Tror du, at Guds bud er gode?
