Hvis der findes en Gud, som er almægtig, og som har skabt himlen og jorden, så har det afgørende betydning for den måde, vi bør se på os selv og den virkelighed, vi lever i.
Guds eksistens kan ikke bevises, og enhver har frihed til at være troende eller ateist. Men hvis Gud findes, og hvis han, som vi siger det i den kristne trosbekendelse, er almægtig og er den, som har skabt både den usynlige (himlen) og den synlige (jorden) virkelighed, så må det forme vores forståelse af virkeligheden. Når man lever i et vestligt sekulariseret samfund, så kan det være svært at fastholde en kristen forståelse af virkeligheden, fordi vi så let formes af det, som flertallet opfatter som almene sandheder og fakta. Problemet er, at de kolliderer med en kristen forståelse af virkeligheden.
Så hvis Gud findes, og han er almægtig, så kan han skabe alt med et enkelt ord. Det er ikke noget problem for en almægtig Gud at skabe hele universet på seks dage. Det er heller ikke et problem, at skabe jorden, så den ser ud som om, den er flere milliarder år gammel, eller at skabe bjerge og have, så de ser ud som om, de har eksisteret i millioner af år.
En almægtig Gud kan skabe to mennesker som voksne, uden de har oplevet en barndom. Gud behøver ikke evolution til at hjælpe sig, det kan han klare helt selv. Uden at gå ind på en diskussion om evolutions-teoriens videnskabelige resultater kan vi blot konstatere, at hvis en almægtig Gud findes, så er det muligt og troværdigt, at Han har skabt de to første mennesker, og at alle mennesker på jorden er i slægt med Adam og Eva. Sådan fortæller Bibelen om menneskernes tilblivelse.
Det er til gengæld vigtigt at fastholde, at Bibelen er tindrende klar i sin forkyndelse af døden som Guds modsætning, Guds modstander og menneskets fjende. Døden var ikke en del af Guds skaberværk, men er en del af skaberværkets fald. Mennesket er skabt fra begyndelsen til at leve evigt. I begyndelsen var alting godt. Skabt af en fuldkommen god og kærlig Gud.
Man kan tolke de seks dage i bibelens skabelsesberetning som seks dage á 24 timer, som vi kender det eller som tidsperioder. For mig er det ikke vigtigt, om jorden er 6-12.000 år gammel eller millioner af år gammel. Det er til gengæld vigtigt at fastholde, at Bibelen er tindrende klar i sin forkyndelse af døden som Guds modsætning, Guds modstander og menneskets fjende. Døden var ikke en del af Guds skaberværk, men er en del af skaberværkets fald. Mennesket er skabt fra begyndelsen til at leve evigt. I begyndelsen var alting godt. Skabt af en fuldkommen god og kærlig Gud.
Hvis Gud findes og er almægtig, så kan han også afskaffe døden, så den ikke længere skal være en del af skaberværket. Ellers ville han ikke være almægtig. Faktisk, så har han allerede overvundet døden, da han lod sin søn blive menneske, dø på korset og opstå af graven. Derfor kan jeg tro, at Gud vil skænke mig et evigt liv på den anden side død og grav. Derfor kan jeg tro, at den jord, som vi lever på, går sin afslutning i møde og vil blive erstattet af en ny himmel og en ny jord.
Vi ved ikke, hvad der sker, når vi om kort eller lang tid skal dø. Men hvis Gud findes og er almægtig, så kan han holde det, som han har lovet i Bibelen. Det er vigtig at fastholde denne forståelse af virkeligheden i en tid, hvor verden er fyldt med frygt og bekymring for både nutid og fremtid. Det giver håb og frimodighed til at gå et nyt år i møde. For jeg tror, at Gud findes.
