Hvilket menneskesyn får overtaget i menighederne?

I kirkerne er spørgsmålet om homoseksuelle relationer i fokus. Men LGBT handler om meget mere.  I bund og grund er det en ny antropologi – et nyt menneskesyn, som introduceres, men som sjældent motiveres.

Af gæsteblogger Stefan Gustavsson, svensk teolog og forfatter.

For kort tid siden var der Pride i Washington DC. To unge piger, som deltog, bliver interviewet og på spørgsmålet om, hvornår de vidste, at de var homoseksuelle, svarer en af dem (og nu gælder det om at hænge i for at følge med i alle betegnelserne for seksualitet):

”Jeg tror, at jeg var omkring ti år, da jeg begyndte at overveje om jeg var ’bi’, og siden dengang har det været som en glidebane, fordi jeg hele tiden spurgte, om jeg var bi, omni, lesbisk eller pan. Efterhånden har jeg indset, at jeg er queer. Det begyndte, da jeg var cirka ti år. Det var ikke formet færdigt fra starten, men jeg fandt ud af ’hey, det er en mulighed’. Jeg er genderqueer, transmask og queer.”

Hvad er ’transmask’ spørger intervieweren og får svaret ”Transkmask er mennesker under den ikke-binære paraply, der identificerer sig som eller præsenterer sig som maskuline.”

I kirkerne er spørgsmålet om homoseksuelle relationer i fokus. Men det handler om meget mere. Det handler om hele kombinationen af bogstaver: LGBTQ, eller som det ofte heder: LGBTQ+, hvor + står for endnu flere varianter. I bund og grund er det en ny antropologi – et nyt menneskesyn, som introduceres, men som sjældent motiveres.

Spørgsmålet har mange aspekter. Et konkret aspekt er, hvordan kirkens børne- og ungdomsarbejde for fremtiden vil blive udformet ud fra den nye ideologi, som allerede er gældende i Svanska Kyrkan, og som nu diskuteres i EFK (Evangeliska Frikyrkan). Traditionelt har udgangspunktet været, at Gud har skab os i sit billede, som mand og kvinde. Skal søndagsskolen nu ud fra et uendeligt antal muligheder i stedet hjælpe børn til at udforske og reflektere over, hvilke mennesker netop de er, når det gælder kønsidentitet og seksualitet?

Malmø har snart sin Pride. I Kyrkans Tidning rejser to præster spørgsmålet om polyamori, det vil sige ”evnen til at føle romantisk kærlighed til mere end én person ad gangen”. Ud fra argumentet, at Gud er kærlighed, ønsker de at udvide perspektivet fra to-somhed til fler-somhed, udfordre kontrollerende normer og lytte til, hvad mennesker personligt mener, at troskab betyder. Udgangspunktet er, at Gud har skabt os til en rigmangfoldighed i knitrende regnbuefarver.

Spørgsmålet om syndefaldets konsekvenser og hvad synd er, glimrer dog ved sit fravær.

Vi står over for en ny skabelsesteologi, et nyt syn på ægteskab, kærlighed og troskab – og på hvad det vil sige at være menneske.

Vi var mange som advarede om det for mere end ti år siden, da spørgsmålet om samkønnet ægteskab for alvor blev diskuteret for første gang. Et af vores argumenter var, at hvis ægteskabet bliver omdefineret i ét af sine aspekter, kønsaspektet, så åbner det døren til andre aspekter, så som antallet i ægteskabet.

Det er der, vi er nu.

Argumentet fra LGBT-miljøet var ofte, at det ikke kommer til at påvirke os andre: ”I kan gifte jer med nogle af modsat køn præcis som tidligere, det gør ikke nogen forskel for jer. Det eneste, der sker, er, at vi også får adgang til ægteskabet”. I dag ser vi, at det ikke passer. Med i købet kom et nyt syn på mennesket, kroppen og seksualiteten, som påvirker alle i næste generation.

For mange kristne er det smertefuldt at tage stilling i disse spørgsmål – og spørgsmålene er helt forståeligt smertefulde for dem, som identificerer sig som LGBT-personer. Derfor søger man efter kompromisser, hvor kirken åbner for to forskellige syn, og så håber man, at det er løsningen. Men det er en naiv tankegang.

Her står to fundamentalt uforenelige syn over for hinanden og på længere sigt vil et af dem overtage i menighederne. Hvilket bliver afgjort af, hvordan vi tager stilling nu.

Denne blog blev bragt som leder i den svenske avis Världen idag den 17. juni 2022 

Stefan Gustavsson er teolog og internationalt anerkendt for sit apologetiske arbejde. Han har skrevet en lang række bøger, hvoraf flere er oversat til dansk, bl.a. ’Skeptikerens guide til Jesus’.

Han er leder af det svenske Apologia – center for kristen apologetik.

 

 

Skriv en kommentar

8 nye advents- og julesange med tekst, noder og indspilning. Til glæde, tro og fællessang.

Bliv medlem af ELN - og giv din støtte til en frimodig kirke på Bibelens grund