Udfordringen går helt tilbage til apostlenes tid, men den bliver ved med at trænge sig på som stærkt relevant: Hvem skal lede i kirken efter os? Det gælder på alle niveauer; fra børneklubber til menigheder, skoler og organisationer. Vi har kun en begrænset tid, så skal depechen gives videre i kirkens store stafetløb. Hvem er der at give den videre til, når vi har løbet vores runde? Svaret på det spørgsmål er vi til dels selv med til at afgøre. Det er nemlig en væsentlig implicit opgave for enhver kristen leder at arbejde på, at der er nogen til at tage over, den dag vi selv stopper.
Hvordan gør vi det?
Jeg vil nævne seks elementer, som jeg tror er vigtige, men flere kan føjes til (og jeg skylder at sige, at det er en del år siden, jeg selv hørte til den unge generation):
- Lad os være proaktive i kontakten med næste generation af ledere. Det kan opleves akavet, men lad os være kreative, bede om anledninger og vove kontakten. Lad os være tilgængelige og give os tid til dem.
- Inddragelse. Lad os høre deres mening og perspektiv på de forhold, som vi skal forholde os til. Lad os reflektere med dem. Det kan kvalificere vores egne beslutninger, men giver samtidig næste generation en fornemmelse af at være set, værdifulde og nogen vi regner med. Lad os vise tillid og give dem ansvar.
- Øjenhøjde. Det er ikke let at få kontakt, hvis vi kommunikerer top-down. Lad os møde dem i øjenhøjde og lægge mere vægt på at være troværdige tillidsværdige ledere end at bruge vores formelle autoritet, – hvis vi altså har sådan en rolle.
- Det vigtigste. Lad os ikke lade inddragelsen kun handle om lavpraktiske og kulturanalytiske forhold, men også om teologi, om det vi tror på, og som er dyrebart for os. Det handler grundlæggende om evangeliet og Bibelen.
- Svære samtaler. At være bibeltro kristen i vores kultur er ikke en nem sag. Hvis lederne efter os, skal have en bibelsk forankret tilgang til svære spørgsmål, så lad os stille op til de svære samtaler – også selvom det måske indimellem fører os selv ud på tynd is.
- Det vigtigste for dem, vi skal give depechen videre til – og for os selv, er forholdet til Jesus. Lad os finde eller skabe platforme for samtalen om vandringen med Jesus og lad os selv være rollemodeller eller måske mentorer for dem, som er på vej.
Sagen er ekstrem vigtig, og kaldet til at række ud mod næste generation af ledere hviler på os, der er det i dag – ikke som en byrde, men som en meget meningsfuld opgave.
