I en tid med konflikt og ydre pres kan den kristne kirke let miste frimodighed og give køb på den skat, som evangeliet er, og den kraft, som Bibelens ord besidder til at smelte selv det hårdeste hjerte.
Demonstranterne sagde selv, at det var pga. homofobi i folkekirken, at man demonstrerede uden for en kirke, som indsatte sin nye præst. Jeg har en anden forklaring: Det er, fordi præsten anser Guds ord for at være afgørende for, hvad der i kirken skal prædikes og praktiseres.
Selve demonstrationen gjorde mig ikke urolig. Jeg er mere bekymret for det, som kirkeministeren sagde, da hun fastholdt den nye præsts ret til at have en teologisk overbevisning. For hun tilføjede i samme sætning, at ‘det jo ikke er en holdning, jeg forstår man kan have’. Eller som en anden præst sagde: ‘jeg får helt ondt i maven over, at der findes sådan en holdning’.
Hvem har lyst til at give en kollega ondt i maven?
Det virker til, at det er bedst, at vi konservative kristne tier stille, holder op med at mene noget, dropper troen på Gud som menneskets skaber og frelser, kort sagt: Nedlægger os selv. Hvordan gør vi så det?
Det gør vi, hvis vi mister troen på at Bibelen er Guds ord, at Bibelen er en åbenbarring fra en anden verden.
Så det skal vi ikke gøre. Vi skal gøre noget helt andet. Vi skal genfinde tilliden til Guds ord. Jesus kalder os til at være en frimodig kirke, ikke en forlegen kirke.
En kristen kirke er af natur ikkeafhængig af samfundets støtte. Den er afhængig af forventning til Gud, af tillid til Guds ord, Bibelen og af den levende relation til Jesus Kristus, som udspringer af det glædelige budskab om Jesus, som vi netop møder eksklusivt i Bibelen og ingen andre steder! Og det er derfor, Bibelen er værd at elske! For den maler os Jesus for øje, den skaber ved Åndens kraft nyt liv og skaber glæde over at være menneske, ja, at være et kristent menneske!
Hvis nogen er i tvivl: Guds kirke er altid i en åndskamp. Det vil vi være så længe, Jesus ikke er vendt synligt tilbage til jorden (hvilket mange af os håber og forventer sker inden længe!).
En kristen kirke i åndskamp optræder ikke på samme måde som andre i kamp. Kristne mennesker er kaldede til ikke bare at kæmpe for det gode, men også at kæmpe med det gode! Det vil sige ingen bagtalelse, ingen dominerende tromlen hen over, ingen manipulation af andre og andres holdninger. Opskriften er: Åbne hensigter, løftet blik, garneret med masser af tillid til Gud.
