Hvad faster du til?

Jeg faster ikke fra noget af betydning i år. Men jeg faster i stedet til noget af betydning. Én af betydning.

Forleden skete det igen. Jeg blev afsløret.

Vores familie mødes jævnligt med to andre familier fra vores kirke. Vi spiser sammen, griner og snakker, og hvis det ellers er muligt at få 5 minutters ro for børnene, så taler vi tro og beder en bøn. Og sådan et øjebliks ro opstod i sidste uge, hvilket min veninde brugte til at spørge ind til vores faste i år. Ehm.. Altså.. Jeg mener.. Busted!

Som så mange tidligere år kom fasten bag på mig, og jeg havde ikke noget godt svar. Det var pinligt, for jeg er jo sådan en, der i det mindste har et selvbillede, der rimer på åndelige discipliner. De andre syntes vist, det var ret udramatisk, men for mig var det anderledes. Ud over en ridse i selvbilledet var fasten blevet præstation for mig. Et spørgsmål om image.

Det vidunderlige er så, at jeg kan sætte mig ned og tale med Jesus om det. Så det vil jeg gøre indtil påske. Jeg faster altså ikke fra noget af betydning i år. Men jeg faster i stedet til noget af betydning. Én af betydning.

Jeg læste et sted, at faste uden bøn sådan set bare er slankekur. Fastetiden minder os om, at Jesus døde og opstod, og at det har ændret hele verden og hele vores liv. Ikke bare fasteperioden. Det er ikke en anledning til at gøre op med dårlige vaner, men en anledning til at genoverveje og leve os ind i påskens mysterium og mirakel. Hvis du, ligesom jeg, ikke kom med fra start, så bare gå i gang i dag. Tænk det ikke som et koncept, men som en invitation til at bruge tid med Gud. Læs et af evangelierne. Langsomt. Eller prøv den der stilhed af, som kan være så svær at finde tid til. At sidde stille i Guds nærvær er ikke at gøre ingenting. Jesus lever faktisk, og han vil os noget.

I 2019 var der flere terrorangreb i Sri Lankas hovedstad Colombo. Påskemorgen blev bl.a. kirker udsat for bombeattentater, vist nok midt under gudstjenesten. Jeg selv var til påskegudstjeneste i Videbæk kirke samme påskedag, og påskens budskab og betydning blev særligt stærk den morgen. ”Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør.”

Det er altså ikke noget, vi leger. Tænk sig at stå og lovprise Kristus under en påskegudstjeneste i Sri Lanka og i næste nu se ham, som han er. Hvad betyder det håb, den glæde, den virkelighed for dit liv? Hvad er responsen på det?

Om du faster eller ikke faster, vil jeg opmuntre dig til at rette din opmærksom mod påskens begivenheder og hovedperson. Også selvom du har gjort det mange gange før.

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Sognekirkekonference 24. maj i Kolding. Fokus på håb. For alle med hjerte for folkekirkens muligheder!

Verified by MonsterInsights