Hvad er der at miste?

Kristeligt Dagblad har for nylig lanceret serien “Glemmer vi kristendommens bærende ord?”, f.eks. nåde, fortabelse, barmhjertighed, og spørger: ”… hvad er der at miste?” For at belyse begreberne, inddrager avisen bl.a. forskellige personlige livshistorier.

Forleden var turen kommet til ordet “fortabelse”. Det pågældende indlæg handlede i al korthed om en musikers personlige livskrise og efterfølgende nedtur, som blev betegnet ved ordet ”fortabthed”. Der er helt sikkert gode almenmenneskelige pointer at udlede af sådan en livsfortælling. Og selvfølgelig kan det give mening at tale om at føle fortabthed i en svær situation. Men det er en misforståelse at sidestille en følelse af fortabthed med det Bibelske begreb fortabelse. De to er vidt forskellige. I øvrigt vil det ord, for de fleste mennesker, prompte lede tanken hen på den evige fortabelse, sådan som vi møder det i kristendommen.

Det er udmærket at ville belyse bibelske begreber. Problemet er bare, hvis tilgangen er, at man kan tillægge dem en hvilken som helst betydning. At man subjektivt og frit kan definere begreberne, så det matcher ens eget verdens- og Gudsbillede. Dermed gør man det specifikke diffust og tømmer ordene for indhold. Fortabelse, i bibelsk forstand, er så meget mere end blot et begreb. Det er en virkelighed. Men det er naturligvis mere tilforladeligt at høre om fortabthed som en følelsesmæssig tilstand i livet, end om en endegyldig evig fortabelse i døden.

I samme avis læste jeg et andet indlæg i relation til kampagnen “Lad os tale om tro”, som til gengæld var meget opmuntrende læsning. Opmuntrende fordi der blev givet et fuldstændig klart og konkret svar på et meget tendentiøst spørgsmål. Et spørgsmål, som afslører en afsporet, men udbredt tænkemåde: nemlig ønsket om at skabe sin egen kristendom.

Spørgsmålet lød: “Er det ikke positivt, hvis danskerne i samtale med hinanden om tro kan finde deres egen vej i kristendommen, uden at samtalerne nødvendigvis skal involvere evangeliet?”

Det befriende svar lød: “Nej, det er ikke nok i mine øjne … man skal kvalificere samtalen mere end det og inddrage evangeliet. Troen kommer gennem modtagelse af de centrale budskaber i evangeliet, så man skal møde det konkret. Hvis formålet med troen blot er at have en personlig tro på noget større, uden at man kender evangeliet tilstrækkeligt, så er man jo i virkeligheden overladt til sig selv, og ikke den kristne tro”.

Overladt til sig selv! Det er at være uden Gud og uden håb, og da er man for alvor fortabt.

Vi må tage os i agt for, at vi ikke umærkeligt ryger med på de strømninger, der udvander og individualiserer indholdet af de bærende bibelske ord og begreber – for der er alt at miste.

Photo by Anna Sullivan on Unsplash

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Verified by MonsterInsights