Fejringen af Halloween i Danmark er lidt som det slik, der bliver opkrævet ved dørene: Sjovt, farvestrålende og fuldt af tomme kalorier og tilsætningsstoffer.
Det er en importeret fejring, som i løbet af relativt få år har fået så meget vind i sejlene, at den langt overgår den største kristne højtid, påsken, hvad angår folkeligt engagement.
Helt ned til børnehavealderen bliver danske børn påduttet et forhold til skeletter, hovedløse lig og anden uhygge. Men der er næppe mere end én ud af 100 danskere, som vil kunne sige, hvad Halloween egentlig handler om.
Halloween har sin grund i en gammel keltisk, hedensk højtid (Samhain), som i dag markeres mest seriøst af wiccanere og andre nyhedninge, der søger tilbage til den mørke overtro, som var dominerende i bl.a. Nordeuropa før kristendommens gennembrud.
Det er svært ikke at se det store engagement i Halloween som et udslag af en generel svækkelse af den kristne tros kraft i danskerne.
Vi er lige så religiøse og sultne efter fælles folkelige højtider som altid. Vi vil bare have “alt andet end…”. Vores hjerters “huse” står aldrig tomme længe ad gangen, og når kristentroen flytter ud, rykker noget andet ind.
Som kristen kan man have det forskelligt med Halloween. Nogle fejrer det med lethed og glæde over, at der i det mindste er noget, vi er fælles om. Lidt på linje med Skt. Hans bål og landsholdet i fodbold.
Andre er foruroligede og tager skarp afstand.
Mit anliggende er egentlig ikke at advare generelt mod fejring af Halloween, blot at se det for, hvad det er, rent åndeligt og eksistentielt: Hult.
Og så at opmuntre til at gøre, hvad kirken har gjort gang på gang: Tage de hule, mere eller mindre hedenske højtider og fylde dem med noget godt, stærkt og meningsfuldt. Allehelgen er jo netop dét: En fejring af det levede liv. Af troen, ægte fromhed, kærlighed og håbet om det evige liv.
Glædelig Allehelgen 😊
Photo by Kenny Eliason on Unsplash
Jeg synes, den sekulære Halloween-fejring, der er blevet populær inden for de sidste årtier, med al tydelighed viser, at når man tager det kristne budskab og håb ud af fejringen – ja, så er der kun gys og gru tilbage.
Tankevækkende.