Hold ud, yngre ægtepar! Hold ud og kæmp, det er mit budskab. Hvem er jeg at skulle kloge mig på andres relationer – tilmed den mest intime? Ingen, og jeg vil gerne prøve at holde balancen ved at komme med en opfordring uden samtidig at udskamme andre. Ægteskab er noget af det mest komplekse, og i en verden med syndefald hænder det desværre, at det mislykkes.
Alligevel: Vi har nu været gift i snart 16 år, og hvor er jeg taknemmelig for, at vi holdt ud i kriser! De fleste af vores jævnaldrende relationer har gjort det samme, og omkring mig ser jeg nu ægtepar i deres livs form. Moden, prøvet kærlighed, ofte som stabil base i familier, der hver især rummer sine tårer, jubelråb, svage punkter og særlige ressourcer.
16 år er lang tid, og det gav bestemt ikke sig selv, at vi og folk omkring os ville stå her i dag. I min omkreds har jeg bevidnet kriser så massive, at jeg reelt var i tvivl om, hvor det ville ende – og om de nogensinde ville ende. Nogle var dybe, “almindelige” kriser, andre var ganske ekstraordinære. Fælles for dem var, at de krævede massive indsatser, ofte hjælp udefra og selvopofrelse indefra. Mindre børn har til tider været en dyb, smertefuld del af kriserne.
Jeg kan ikke på andres vegne sige, at det var indsatsen værd. Men jeg kan sige, at det udefra ser sådan ud. Dyb, forundret glæde fylder mig, når jeg betragter de ranke rygge på arrede ægteskabskrigere, som nu høster stærke frugter af kampene. Det ligner en rigdom, som kan blive varig på tværs af livets bølger.
På den baggrund vil jeg ydmygt sige: Hold ud, yngre ægtepar. Kæmp og bed om hjælp. I denne verden gives ingen garantier, men jeg tør godt sige, at det er et godt råd.
