“Summa hva’ for noget?” tænker du måske. Summa-artiklen er en genre, som er mest kendt fra værket Summa Theologiae af middelalderteologen Thomas Aquinas. Det lyder måske støvet, men det er faktisk en sjov måde at skrive på.
Summa-artiklen består af fire dele. Først præsenteres indvendinger i opposition til forfatteren. Dernæst præsenteres et kort modsvar, som indledes med “Tværtimod”, og som typisk henviser til traditionen eller en autoritet. Næste afsnit introduceres med “Jeg svarer, at” og fremstiller det overordnede argument, som udtrykker forfatterens tanker. Til sidst besvares indvendingerne.
Genren giver overblik og er redelig, fordi den tvinger en til at forholde sig til indvendinger som det første i skriveprocessen.
Prøv selv. Det er skægt!
- Indvending: Paulus advarer imod filosofi: “Se til, at ingen fanger jer med filosofi og tom bedrag, der bygger på menneskers overlevering…og ikke på Kristus” (Kol 2:8)
- Indvending: Syndefaldet har fordærvet menneskets intellekt og evne til at tænke sandt. Filosofi er båret af menneskets intellektuelle formåen alene. Da sandhed er kirkens målestok, er filosofi en nyttesløs beskæftigelse for kirken.
- Indvending: Hvad der er af tro, kan ikke også være af fornuft. Den velkendte talemåde viser forskellen: “Du skal ikke tro, du skal vide.” Da filosofi er en fornuftsdisciplin, der søger viden, er filosofi ikke en disciplin for kirken, da kirken søger tro.
Tværtimod. Den kristne tænker C.S. Lewis understregede: “Good philosophy must exist, if for no other reason, because bad philosophy needs to be answered.”
Jeg svarer, at filosofi har spillet en afgørende rolle for at styrke kristne og støtte dem i at udbrede troen. Gamle Testamentes profeter brugte generelle fornuftsappeller imod hedensk religion og praksis (Es 44-45; Amos 1-2).
Det Nye Testamente bevidner, at Jesus og apostlene mestrede logik og argumentation i deres undervisning og diskussioner (Luk 11:14-23; ApG 17:22-31).
Filosofi understøtter vores pligt til trosforsvar (1 Peter 3:15) i form af svar på indvendinger og positive argumenter for den kristne tro. At bedrive filosofi ærer Gud, idet vi er skabt som rationelle væsner, ligesom Gud er rationel, og bruger de intellektuelle evner, som han har givet os (Matt 22:37).
Til sidst: Filosofi gennemsyrer systematisk teologi og fungerer som dens tjenerinde på flere måder fx med begrebsafklaring. Derfor har kirken brug for filosofi.
Svar på 1. indvending: Paulus advarer imod en bestemt filosofi, en der ikke bygger på Kristus, ikke filosofi generelt.
Svar på 2. indvending: Indvendingen overdriver menneskets fald. Intellektet er ramt af syndefaldet, ikke fuldstændigt elimineret. Skriften bevidner dette, da profeter og apostle appellerede til ikke-troendes fornuft ved at frembringe evidens og logiske slutninger til at overbevise og kalde til omvendelse (ApG 9:22).
Svar på 3. indvending: Tro og fornuft er ikke i modstrid. Troens tillid inkluderer fornuftens forståelse, viden og accept af evangeliets sandhed. Tro på forudsætter tro at. Skriften kalder os til at tro på det, som vi har grund til at holde for sandt. Israelitterne blev igen og igen påmindet om, hvem Gud er, og hvad han har gjort, som grundlaget for tillid og lydighed: “Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten” Fornuft, tro og filosofi kan godt integreres.
