Mange har svært ved at tale om døden. Selv for kristne, som tror på et evigt liv, kan mødet med døden være tungt. Men…
Vi oplever alle sammen før eller siden, at døden kommer tæt på. Vi har ikke valgt det eller ønsket det, men en dag er den tæt på. Ofte er den første nærkontakt med døden, fordi en bedstefar eller en af vores forældre går bort. Herefter bliver der flere gentagne møder med døden og jo ældre vi bliver jo hyppigere bliver de. Det sidste møde er med vores egen død.
Mange har svært ved at tale om døden. Den træder os i møde som det ultimative punktum for livet. Selv for kristne, som tror på et evigt liv, kan mødet med døden være tungt. De mennesker, vi har mistet eller står overfor at miste, efterlader jo en tom plads og er med deres fravær med til at gøre os fattigere og mere ensomme.
Men døden i sig selv kan også være skræmmende. Den er grum, når den kommer med sin istaphånd og lægger vores og andres liv øde. Derfor taler Ny Testamente om døden som den sidste fjende.
Men døden er ikke det sidste.
Der findes en gift mod døden. Den kan ikke hindre, at vi lægges i graven, men den kan oprejse os igen. Denne gift er Jesu opstandelse fra de døde. Påskemorgen er gift for døden. Den dør af det.
Det betyder heller ikke, at døden i sig selv lige pludselig bliver smuk – den er stadig en fjende af livet. Men det betyder, at vi møder døden og dødens smerte med håb
Det betyder ikke, at vi undgår savnet og ensomheden, når mennesker vi elsker forlader os ved at dø. Det betyder heller ikke, at døden i sig selv lige pludselig bliver smuk – den er stadig en fjende af livet. Men det betyder, at vi møder døden og dødens smerte med håb.
Ingen af os undgår, at vores vej kommer igennem dødens dal. Vi kan ikke springe den over eller finde en genvej udenom. Det er et fællesmenneskeligt vilkår. Men på den anden side døden er genopstandelsen til evigt liv for os selv og alle andre, som går ind i dødens mørke sammen med Jesus Kristus.
Det er egentligt mærkeligt, at Jesus ikke får mere opmærksomhed, når hans opstandelse er en så effektiv gift mod døden. Og det er endnu mere mærkeligt, at præster og teologer kan benægte Jesu legemlige opstandelse. For er graven ikke tom, er der ikke noget håb. Så er døden det sidste.
Men nu er graven tom – og derfor lever vi med håb, selv når vi berøres af døden.
